Du sover trygt, men ude i mørket arbejder nogen hårdt i din have.
Du trækker gardinet fra en morgen i november, kigger ud over plænen og stopper op. Dér, hvor græsset lå glat og jævnt i går, er der nu en håndfuld små, friske huller. Ingen har været i haven. Døren var låst. Og alligevel.
Det er et syn, mange danske haveejere kender, især når efteråret er fugtigt og jorden blød. Og forklaringen er næsten altid den samme: mens du sov, havde du besøg.
Det skriver den britiske haveside GardenPatch, der har samlet de mest almindelige gravere, man finder i en plæne om morgenen.
Det handler om mad under græsset
Hemmeligheden ligger lige under overfladen. I en fugtig plæne vrimler det med regnorm, og nede i rødderne sidder fede, proteinrige larver, blandt andet stankelbenslarver og engerlinger. For et sultent dyr er det et tag-selv-bord, man kun skal grave lidt for at nå.
Derfor kommer gæsterne især, når jorden er våd og let at rode op. I knastør sommerjord graver de næsten ikke.
Dyrene bag hullerne
Hvem der har været på besøg, kan du ofte læse direkte af hullerne:
1. Ræven. Den klassiske natgæst. Ræven lytter sig frem til orm og mus under græsset og laver lavvandede huller, når den går efter maden. Den graver sjældent, hvis jorden er tør.
2. Grævlingen. Den store gravemester, mest i haver tæt på det åbne land. En grævling kan ligefrem flænse hele stykker af plænen op i jagten på orm og larver, og den smutter gerne ind gennem et hul under hækken.
3. Egernet. Laver små, pæne huller på omkring fem centimeter, når det graver sit vinterforråd ned eller leder efter gemte nødder. Finder du små stykker nøddeskal ved siden af, er sagen klar. Til forskel fra ræven er egernet på spil om dagen, du opdager bare hullerne næste morgen.
4. Muldvarpen. Den efterlader ikke huller, men de velkendte muldvarpeskud af opskubbet jord. Den graver både dag og nat og regnes for en af de værste at få i plænen.
5. Fuglene. Store fugle som skader og krager hakker efter larver i græsset og efterlader små huller og små flænger i tørven.
6. Gravehvepse og jordbier. De mindste gravere. De laver fine huller med små bunker af løs jord ved indgangen, hvor de bygger deres reder nede i jorden.
Skal du være bekymret?
Som regel ikke. De fleste af de natlige huller gør ingen varig skade, og i virkeligheden får din plæne en gratis luftning med i købet.
Er der kun tale om nogle få huller, kan du fylde dem med lidt sand eller muldjord og trampe græsset til igen. Først hvis et dyr river større stykker op aften efter aften, kan det blive nødvendigt at lægge ny tørv og så græs.