Forside Livsstil Mange danskere gør det, når de fryser: Men det hjælper...

Mange danskere gør det, når de fryser: Men det hjælper ikke nødvendigvis at skrue helt op

Mange danskere gør det, når de fryser: Men det hjælper ikke nødvendigvis at skrue helt op
Illustrationsfoto / AI-genereret

De fleste gør det helt automatisk – men håndgrebet gør ikke det, du tror.

Det er en kold morgen. Du kommer ind i et iskoldt rum, går direkte hen til termostaten og drejer den helt op. Logikken føles rigtig: jo højere tal, jo hurtigere bliver der varmt.

Men sådan virker det bare ikke.

De fleste centralvarmeanlæg sender varme ud med den samme faste hastighed, uanset hvilket tal du vælger på termostaten. Anlægget skruer ikke op for tempoet, bare fordi du drejer vælgeren i bund. Det skriver det britiske VVS-firma Geyser i et opgør med de mest udbredte varmemyter.

Så hvad gør termostaten egentlig?

Den bestemmer kun, hvornår varmen slår fra – ikke hvor hurtigt der varmes op. Sætter du den til 21 grader, kører anlægget, til rummet rammer 21 grader, og slukker så. Sætter du den til 28, kører det bare videre og videre, til der er 28 grader.

Rummet bliver altså præcis lige så hurtigt varmt, uanset om du vælger 21 eller 28. Forskellen er kun, at anlægget med det høje tal bliver ved længe efter, at du for længst har fået det lunt og rart.

Og det er her, pengene forsvinder.

For hver ekstra grad du skruer op for termostaten, kan varmeregningen ifølge Geyser stige med omkring 10 procent. Et par grader for meget hele vinteren igennem løber hurtigt op.

Det korte af det lange: Sæt termostaten på den temperatur, du faktisk vil have i rummet, og lad den stå. Du får det lige så hurtigt varmt – og slipper for at betale for de grader, du alligevel ikke mærker.

Ads by MGDK