Forside Kendte Meghan Markle sælger 960-kroner dyr chokoladejulekalender

Meghan Markle sælger 960-kroner dyr chokoladejulekalender

Meghan Markle sælger 960-kroner dyr chokoladejulekalender
Foto: As Ever

Chokoladerne er håndlavede og kalenderen er luksus. Men det er billedet udenpå, der får folk til at stoppe op.

Julen er stadig et godt stykke væk, men Meghan Markle er allerede klar med årets måske mest omtalte kalender.

Gennem sit livsstilsbrand As Ever har hertuginden netop lanceret en julekalender, der skiller sig ud på ét punkt frem for alt: prisen. Den koster 112 pund, svarende til cirka 960 kroner. Det skriver AOL.

Bag kalenderen står et samarbejde med den kendte Los Angeles-chokolademager Compartes, hvis direktør Jonathan Grahm selv optræder i reklamevideoerne.

Kalenderen har 24 låger med håndlavede chokolader, der ifølge beskrivelsen er “tænksomt inspireret af vores have i Montecito”. På æsken står der: “En magisk fejring af sæsonen.”

Regner man efter, lander prisen på omkring 40 kroner. Per chokolade.

Forhåndssalget åbnede torsdag eftermiddag, og de første kalendere bliver sendt ud i november. Men her kommer første hage: Kalenderen kan kun købes af amerikanske kunder, for As Ever leverer udelukkende inden for USA.

Og det er netop dér, historien bliver interessant.

For Meghan og prins Harry er ikke længere i Californien. I slutningen af august flyttede parret til Cotswolds i England for et længere ophold, efter seks år i deres villa i Montecito. De er blandt andet blevet spottet på den lokale pub Three Horseshoes i Oxfordshire sammen med Ellen DeGeneres.

Alligevel pryder æsken et billede af netop det hjem, hun har forladt. En illustration af Montecito-villaen i Californien sidder udenpå kalenderen.

Så mens hertuginden selv er rykket tilbage til England, kan englænderne ikke engang købe hendes julekalender. Den sælges kun til amerikanerne, med et billede af det hus hun pakkede ned og rejste fra.

Ads by MGDK