Til november krydser Voyager 1 en grænse, ingen ting bygget af mennesker har passeret før.
De fleste af os har prøvet at stå under en klar nattehimmel og mærke, hvor lille man er over for afstandene deroppe. En lille sonde fra 1977 sætter nu tal på fornemmelsen: NASA’s Voyager 1 er ved at nå ét lysdøgn fra Jorden.
Milepælen indtræffer 18. november 2026. På det tidspunkt vil sonden være så langt væk, at et radiosignal med lysets hastighed bruger et helt døgn på turen. Ingen genstand skabt af mennesker har nogensinde befundet sig så langt fra Jorden, oplyser NASA.
Konkret svarer det til knap 25,9 milliarder kilometer, eller omkring 16,1 milliarder miles. Det er cirka 173 gange afstanden fra Jorden til Solen, ifølge EarthSky.
Et helt døgn hver vej
Et lysdøgn er den strækning, lyset tilbagelægger på 24 timer. Det får en meget håndgribelig konsekvens for de forskere, der styrer sonden: sender de en kommando afsted, går der et helt døgn, før den når frem. Og skal Voyager 1 svare tilbage, går der endnu et døgn. En simpel besked frem og tilbage tager altså to dage.
Voyager 1 er dermed det fjerneste menneskeskabte objekt, vi har. Sonden farer gennem det interstellare rum med omkring 61.000 kilometer i timen og krydsede allerede i 2012 heliopausen, grænsen hvor Solens vind slipper op og det egentlige rum mellem stjernerne begynder.
Sendt afsted før internettets tid
Voyager 1 blev opsendt 5. september 1977. De ingeniører og forskere, der pakkede sonden og skød den mod planeterne, gjorde det i en tid uden internet og mobiltelefoner. Mange af dem er i dag oppe i 80’erne, og sonden flyver stadig.
Missionen skulle egentlig bare besøge Jupiter og Saturn. I stedet er den blevet en af rumfartens længst kørende bedrifter. Suzy Dodd, der er projektleder for Voyager ved NASA’s Jet Propulsion Laboratory, forklarer til news5cleveland, at et lysdøgn er omtrent 16 milliarder miles, og at det netop er den afstand, et signal med lysets fart bruger et døgn på at krydse.
Tiden løber for den lille sonde
Strømmen kommer fra en generator drevet af radioaktivt plutonium-238, der langsomt henfalder. I dag leverer den kun omkring halvdelen af den effekt, den havde ved opsendelsen, skriver BBC Sky at Night Magazine. Nogle instrumenter sender fortsat data hjem, men NASA venter at miste kontakten med sonden omkring 2036.
Når Voyager 1 en dag tier, vil den fortsætte ud i mørket alene, med en guldplade om bord der bærer lyde og billeder fra Jorden. Lysdøgnet i november er dermed ikke bare et tal. Det er en påmindelse om, hvor langt en håndfuld mennesker for næsten et halvt århundrede siden fik sendt et stykke af os selv.