Senest.dk Redaktion
For første gang har biologer filmet spækhuggere sprænge en havmåne i tusindvis af stykker.
Spækhuggeren er for mange danskere indbegrebet af det kloge havdyr, kendt fra naturfilm og barndommens “Free Willy”. Men optagelser fra Californiabugten ud for Mexico afslører nu en jagtteknik, ingen forsker havde set før.
En flok spækhuggere blev filmet, mens de bogstavelig talt smadrede en sharptail-havmåne til ukendelighed. Den ene hval holdt fisken fast, den anden ramte den med fuld fart, og vævet splintredes i vandet. Adfærden er beskrevet for første gang i en ny artikel i tidsskriftet Frontiers in Ethology, udgivet den 23. juli 2026.
“Vi dokumenterer, hvordan den ene spækhugger holder havmånen fast og slipper den lige før den anden rammer med høj fart, så vævet splintres i tusindvis af stykker,” siger førsteforfatter Katy Ayres fra den marinbiologiske organisation Beneath The Waves.
En fisk der vejer op til to ton
Havmåner hører til blandt verdens tungeste benfisk. En sharptail-havmåne (Masturus lanceolatus) kan blive over tre meter lang og veje helt op til 2.000 kilo, og den tykke, gummiagtige hud gør den til et usædvanligt og besværligt bytte.
Alligevel gik det stærkt, da forskerne gennemgik optagelserne. En orca holdt fisken i den store halefinne, mens en anden accelererede og drønede ind i den med et hørbart brag. Marinbiolog Erick Higuera fra organisationen Conexiones Terramar, der er medforfatter på studiet, beskrev over for National Geographic sammenstødet som alt andet end tilfældigt: “Det var uden tvivl et bevidst mål. Det var med vilje.”
Måltid til de mindste i flokken
I begge de dokumenterede tilfælde var havmånen allerede død, da den blev ramt. Teknikken handler altså ikke om selve drabet, men om at bryde det store kadaver i stykker, som resten af flokken kan æde.
Og netop dér ligger måske forklaringen. Ved den første hændelse den 29. juli 2024, ud for en undersøisk bjergtop nær San José del Cabo, bestod flokken af tre voksne hunner, en voksen han og en ungorca. Mens de voksne åd de store stykker, samlede ungen de mindste splinter op, der svævede i vandet. Den anden hændelse fandt sted mere end et år senere, den 7. september 2025, i strædet ved Isla Cerralvo længere inde i bugten.
“Vi tror, det kan hjælpe de yngre spækhuggere med at spise lettere, eller også er det bare for sjov. Spækhuggere er kendt for at lege med deres mad,” siger Ayres.
Et rovdyr der stadig overrasker
Spækhuggere er blandt havets mest opfindsomme jægere, og forskerne understreger, at de langtfra har set det hele endnu. At den samme, avancerede teknik dukkede op to gange med mere end et år imellem, tyder ifølge forskerne på, at der kan være tale om en indlært adfærd, der gives videre i flokken – selvom det endnu ikke er bevist.
Den samme gruppe hvaler havde i øvrigt nedlagt en mako-haj tidligere samme dag, fremgår det af studiet, et vidnesbyrd om, hvor alsidige rovdyr spækhuggerne er.
“De bliver ved med at overraske os,” som Ayres udtrykker det.
