To fiskere fik blæksprutter klistret til ansigtet ude på havet – det tog en pind at få dem af

De fleste danskere kender fornemmelsen af noget glat og levende, der stryger forbi benet, når man vader ud fra badebroen en sommerdag. For to fiskere ud for Puerto Princesa på den filippinske ø Palawan blev den fornemmelse til noget langt værre: en levende blæksprutte, der satte sig fast midt i ansigtet og nægtede at give slip.

Videoerne af de to mænd, Clarence Tamula og Jesser Cervantes, spredte sig hurtigt på nettet i slutningen af juli. På optagelserne ses de kæmpe for at hive dyrene af, mens hundredvis af sugekopper klamrer sig til deres kinder og pande. Clarence måtte til sidst bruge en pind for at få sin blæksprutte løs, mens Jesser greb en åre for at løsne grebet.

Det gjorde ondt. Til det filippinske nyhedsprogram 24 Oras beskrev Clarence smerten: “Det gør virkelig ondt. Det føles, som om den suger sig fast på huden. Ansigtet bliver også helt rødt.”

Flere seere var overbeviste om, at det hele var sat op for at skabe indhold. Det afviser fiskerne, som ganske vist også laver videoer til nettet. Over for 24 Oras understregede fiskerne, at videoen ikke var iscenesat, og at det simpelthen ikke er til at undgå, når man fisker de steder.

Sugekopper der smager ved berøring

At en blæksprutte kan holde så hårdt fast, skyldes en biologi, der er helt anderledes end vores. Hver arm har over 200 sugekopper, der kan føle, smage og lugte omgivelserne på én gang.

Sugekopperne gør mere end at suge sig fast. Forskere ved Harvard har påvist, at de indeholder særlige celler, såkaldte kemotaktile receptorer, der lader dyret “smage ved berøring”. Når blæksprutten rører ved noget, ved armen med det samme, om der er tale om en sten eller et bytte. “Nu ved armen, at jeg rører ved en krabbe, fordi der ikke bare er berøring, men også en slags smag,” forklarer forskeren Nicholas Bellono.

To tredjedele af nervecellerne sidder i armene

Det mest overraskende er måske, hvor blækspruttens intelligens gemmer sig. Dyret har over 500 millioner nerveceller, og over to tredjedele af dem sidder i armene, ikke i den centrale hjerne.

Netop derfor er hver arm i stand til at føle og gribe med en høj grad af selvstændighed. Forskerne holder dog fast i, at armene ikke handler helt på egen hånd. “I stedet for at tale om en blæksprutte med ni hjerner taler vi i virkeligheden om en blæksprutte med én hjerne og otte meget kloge arme,” siger forsker Tal Gutnick.

For de to fiskere fra Palawan er konklusionen nok mere enkel: næste gang skal blæksprutten helst blive i vandet.