Videnskaben troede, den vidste hvor kraftige sorte huller er. Den tog fejl med en faktor 100

Når man på en klar aftenhimmel kigger op og prøver at fatte, hvor stort universet er, kommer de fleste til kort. Nu har japanske forskere leveret et tal, der er svært at rumme: vindene fra et fjernt sort hul rejser omkring 300.000 lysår ud i rummet, og de bærer cirka 100 gange mere energi end hidtil antaget.

Opdagelsen stammer fra quasaren H1821+643, der ligger i stjernebilledet Dragen omkring 3,4 milliarder lysår fra Jorden. Et forskerhold ledet af Satoshi Yamada fra Tohoku Universitetet har kortlagt fænomenet og udgivet resultaterne i tidsskriftet Nature Astronomy den 28. juli 2026.

Tre gange bredere end vores galakse

For at forstå tallet hjælper det med en målestok tættere på os selv. Vores egen galakse, Mælkevejen, er ifølge NASA omkring 100.000 lysår i diameter. De vinde, det sorte hul udslynger, når altså tre gange så langt ud, som hele Mælkevejen er bred.

Et sort hul er ellers kendt for det stik modsatte. Det opsluger alt, hvad der kommer for tæt på. Men det sluger ikke bare, det spytter også ud. Den varme gas omkring hullet hvirvler voldsomt rundt i en turbulens, der driver strømmen af gas langt ud over den galakse, hullet sidder i.

“Sorte huller er mest kendt for at opsluge stof, men de udslynger også gas i form af kraftige vinde. Vindene blev antaget at være indesluttet i galaksen, men vores studie afslørede, at kraften er umådeligt meget større end hidtil forstået,” siger Satoshi Yamada i pressemeddelelsen.

Energi som milliarder af supernovaer

Det virkelig opsigtsvækkende er ikke afstanden alene, men hvor forkert forskerne havde regnet. Energien i turbulensen viste sig at være omtrent 100 gange større end tidligere skøn, svarende til flere milliarder supernova-eksplosioner på én gang. En supernova er den enorme eksplosion, der markerer en stjernes død.

Målingerne blev muliggjort af røntgensatellitten XRISM, et fælles projekt mellem den japanske rumfartsorganisation JAXA og den amerikanske NASA med deltagelse fra det europæiske ESA. Satellitten blev opsendt i september 2023 og er bygget til at studere universets varmeste egne og de områder, hvor tyngdekraften er stærkest. Holdet aflæste røntgensignaler fra jern-ioner i gassen for at måle, hvor hurtigt og voldsomt den bevægede sig.

Det lille hul med den store rækkevidde

Pointen, som forskerne fremhæver, er misforholdet mellem årsag og virkning. Selv om et sort hul er mere end 100 millioner gange mindre end radius af den galakse, det ligger i, sætter det alligevel gang i bevægelser af gas og energi på tværs af kosmiske afstande.

“For første gang har vi vist, at sorte huller påvirker det bredere kosmiske miljø gennem en chokbølge af forbløffende kraft,” siger Yamada.

Forskerne venter, at kommende observationer vil afdække endnu mere om, hvordan sorte huller former deres omgivelser, og hvordan stof og grundstoffer cirkulerer rundt i universet. Indtil da står tallet tilbage som en påmindelse om, at selv når videnskaben tror, den kender universets kræfter, kan den tage fejl med en faktor 100.