Senest.dk Redaktion
Ny laserkortlægning har afsløret en ukendt storcivilisation dybt under Amazonas’ trækroner.
De fleste af os tror, vi kender den skov, vi går tur i, helt ind til hver en rod. Men den brasilianske regnskov har netop mindet forskerne om, hvor meget et tæt løvtag kan skjule: en hel kultur med op til tre millioner mennesker, som ingen vidste havde eksisteret.
Ved hjælp af laserteknologien LiDAR, hvor et fly sender laserpulser ned gennem skovtaget og kortlægger jordoverfladen nedenunder, har et internationalt forskerhold fundet 432 menneskeskabte jordværker i det sydvestlige Amazonas. 396 af dem var aldrig blevet registreret før. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Fundene stammer fra en kultur, forskerne kalder aquiry, opkaldt efter det oprindelige navn for Acre-floden. Civilisationen blomstrede mellem cirka 600 f.Kr. og 850 e.Kr. i det, der i dag er delstaten Acre i det vestlige Brasilien.
“Vores fund vender op og ned på vores forståelse af Amazonas’ fortid,” siger Martti Pärssinen, professor emeritus ved universitetet i Helsinki, der har ledet studiet.
En civilisation på størrelse med et land
Selve laserkortlægningen dækkede knap 4.500 kvadratkilometer, under 3 procent af det samlede område. Ud fra tætheden af jordværker anslår forskerne, at der kan gemme sig mellem 24.000 og 30.000 konstruktioner i hele aquiry-territoriet, et areal på omkring 183.000 kvadratkilometer.
På sit højdepunkt omkring år 200 e.Kr. kan området have huset mellem 1,2 og 3 millioner mennesker. Det er tal, der udfordrer det gængse billede af Amazonas som en tyndt befolket vildmark.
Geometri på samme tid som Pythagoras
Jordværkerne er langtfra tilfældige. Mange er præcise geometriske figurer, femkanter, ottekanter og cirkler indskrevet i firkanter, anlagt med dybe grøfter og høje ydervolde. De største ceremonielle centre var forbundet af brede, næsten snorlige veje.
“Mens Pythagoras dyrkede sin sætning i antikkens Grækenland, sad her i Amazonas mennesker og lavede geometri,” fortalte Alceu Ranzi, geograf ved Federal University of Acre og medforfatter på studiet, til Gizmodo.
Grøfterne blev gravet op til fem meter dybe, og den opgravede jord blev brugt til at bygge volde og høje. Det største enkelte anlæg strækker sig over 50 hektar.
Ændrer historien om regnskoven
For forskerne handler opdagelsen om mere end arkæologi. “Forskningen viser, at menneskets påvirkning af Amazonas’ miljø har været langt større, end man hidtil har troet,” siger Pärssinen.
Ifølge de indfødtes mundtlige overleveringer blev centrene bygget for at styrke båndene mellem lokalsamfundene, forklarer han ifølge magasinet Archaeology. Et sted mellem år 850 og 950 blev anlæggene pludselig forladt, nogenlunde samtidig med at andre store kulturer som mayaerne gik i opløsning. Hvorfor, ved ingen endnu.
