Senest.dk Redaktion
En svovlrig magmaverden 35 lysår fra Jorden passer ikke i nogen kendt planetkategori.
Rumteleskopet James Webb (JWST) og en række jordbaserede observatorier har afsløret en eksoplanet, hvis atmosfære er mættet med hydrogensulfid, samme gas der giver rådne æg deres karakteristiske stank. Planeten hedder L 98-59 d, og forskerholdet bag opdagelsen mener, at den kan være første eksempel på en helt ny klasse af planeter.
Studiet er publiceret 16. marts i tidsskriftet Nature Astronomy og er ledet af Harrison Nicholls fra University of Oxford.
L 98-59 d er omkring 1,6 gange så stor som Jorden og kredser om en lille rød dværgstjerne. På overfladen koger et globalt hav af smeltet silikat, der strækker sig tusindvis af kilometer ned. Planeten er næsten fem milliarder år gammel, og alligevel har den holdt fast i en tyk, gasrig atmosfære, hvor svovlforbindelser dominerer.
Bryder med de kendte kategorier
Det er netop den kombination, der gør planeten så besynderlig. Små klippeplaneter mister normalt deres oprindelige atmosfære relativt hurtigt, mens store gasrige verdener typisk er langt tungere end Jorden. L 98-59 d ligger midt imellem og opfører sig som ingen af delene.
“Denne opdagelse antyder, at de kategorier, astronomer i dag bruger til at beskrive små planeter, måske er for simple,” siger Nicholls i pressemeddelelsen fra Oxford.
Forskerne foreslår, at planeten kan være den første kendte repræsentant for en bredere familie af svovldominerede verdener med langvarige magmaoceaner.
Sådan “lugtede” Webb-teleskopet planeten
Allerede i 2024 fangede JWST spor af svovldioxid højt oppe i atmosfæren. De nye analyser kombinerer disse data med computermodeller af planetens indre og rekonstruerer, hvordan den har udviklet sig siden dannelsen.
“Hydrogensulfid, gassen der står bag lugten af rådne æg, ser ud til at spille en hovedrolle dér,” forklarer medforfatter Richard Chatterjee ifølge Phys.org.
Detaljerne om atmosfærens kemi giver samtidig et fingerpeg om planetens oprindelse. Den store mængde svovl peger på, at L 98-59 d er bygget af helt andre råmaterialer end Jorden og har bevaret en del af sin oprindelige sammensætning i det smeltede magmahav.
En verden ingen kommer til at besøge
Selv om 35 lysår er forholdsvis tæt på i kosmisk forstand, er der ingen realistisk udsigt til at sende et rumfartøj derhen. Derfor må astronomerne læne sig op ad teleskoper og simuleringer.
“Det spændende er, at vi kan bruge computermodeller til at afdække det skjulte indre af en planet, vi aldrig kommer til at besøge,” siger fysikeren Raymond Pierrehumbert fra Oxford ifølge ScienceDaily.
Forskerholdet venter nu på flere observationer fra JWST, der skal kortlægge atmosfæren i højere opløsning. Dukker der flere planeter af samme type op, kan astronomernes klassificering af små planeter stå over for at skulle skrives om.
