Nu har klimaaktivister endnu engang angrebet: Denne gang gik det ud over uvurderlig genstand

15/06/2024 12:00

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Presse-fotos.dk
Endnu et uvurderligt kunststykke har været offer for klimaaktivisters forsøg på at skabe opmærksomhed omkring klimakrisen.

Mest læste i dag

En aktivist fra gruppen "Riposte Alimentaire," en fransk gruppe af klimaaktivister, som kæmper for miljøet og bæredygtig fødevareproduktion, angreb for nylig et uvurderligt kunstværk i klimaets navn på Musée d’Orsay i Paris.

Ifølge The Guardian blev en video af dette "klimaangreb" delt på det sociale medie X (tidligere Twitter).

I videoen kunne man se, hvordan en kvindelig aktivist dækkede Claude Monets verdensberømte maleri "Coquelicots" fra 1873 med en blodrød plakat.

Kvinden er citeret for at sige: "Dette mareridtsagtige billede venter os, hvis ingen alternativer findes." Maleriet viser folk med paraplyer, der går gennem en valmuemark.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at aktivistgruppen "Riposte Alimentaire" har gennemført sådanne angreb.

Gruppen har tidligere påtaget sig ansvaret for lignende handlinger, der alle har haft til formål at rette fokus mod klimakrisen.

Tidligere angreb inkluderer dækningen af Mona Lisa på Louvre med suppe.

Musée d'Orsay har endnu ikke udtalt sig om maleriets tilstand efter angrebet. Kvinden, der udførte angrebet, blev efterfølgende anholdt.