Sebastian Ilsøth
Molly stillede sig selv spørgsmålet: Hvordan lever man, når man ved, man skal dø?
Da Molly Kochan som 38-årig fik diagnosen, at hendes brystkræft var spredt til hjernen, vendte hendes liv på hovedet.
Det trygge ægteskab, de daglige hundelufteture og den afslappede tid på sofaen foran fjernsynet blev pludselig sekundært.
I stedet trådte en ny, hård virkelighed frem.
En uundgåelig nedtælling mod døden og et intenst ønske om at føle sig mere levende end nogensinde før.
Molly stillede sig selv et fundamentalt spørgsmål: Hvordan lever man, når man ved, at døden er nær?
Hendes svar var langt fra konventionelt.
Det skriver Infobae.
Havde ét stort ønske
Hun kastede sig ud i et seksuelt eventyr med over 200 mænd.
Datingapps, billige hoteller, spontane møder – alt sammen med en brutal ærlighed om, at hendes sygdom var terminal.
“Jeg ville føle mig ønsket,” forklarede hun. “Hvis jeg kun kunne styre én ting, måtte det være min egen lyst.”
Podcasten Dying for Sex, som hun lavede sammen med sin veninde Nikki Boyer, blev Mollys dagbog fra den gråzone mellem liv og død.
Her delte hun oplevelser fra dates i biler, kroppe der var mærket af sygdom, men også øjeblikke fyldt med eufori, latter og en følelse af magt.
Ingen spørgsmål var for direkte. Da Nikki spurgte hende, om hun nogensinde følte sig egoistisk, lo Molly: “Jo, men for første gang i mit liv har jeg givet mig selv lov til det.”
Hendes historie er alt andet end den klassiske fortælling om kræftpatienten som tapper heltinde.
Molly nægtede at blive pakket ind i tavshed og sympati. Hun ville mærke alt – selv det, der var ubehageligt.
