Louise gjorde en uhyggelig opdagelse: En knop dukkede op over hendes øje, og få dage senere kravlede noget ubehageligt ud.

09/07/2023 06:30

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Privat/Facebook
Louise vågnede med en knop over sit ene øje, som langsomt voksede sig større, indtil en 'mystisk parasit' pludselig kravlede ud.

Mest læste i dag

Fredag den 22. juli vågnede Louise Edwards op med en tilsyneladende uskyldig knop over sit ene øje. Det viste sig dog at være noget helt andet.

Den 34-årige kvinde antog oprindeligt, at det var et insekt, der havde bidt hende i løbet af natten. Hun tænkte ikke meget videre over det, ifølge Liverpool Echo.

I løbet af dagen bemærkede hun dog, at den lille knop begyndte at vokse sig større og større. Tre dage senere fik hun et chok, da en mystisk parasit kravlede ud af hendes øjenlåg.

Inden parasitten kravlede ud, var knoppen hævet så meget, at hun ikke længere kunne åbne sit øje. Derfor besluttede hun sig for at besøge St Paul’s Eye Hospital for at få det undersøgt.

"Jeg har været hjemme. Jeg har ikke rigtig været ude nogen steder for nylig. Cirka en måned før var jeg i Tyrkiet, og en uge før var jeg i en campingvogn, men der skete intet i dagene efter," siger Louise.

"Jeg sover med vinduerne åbne, så måske er der noget kommet ind. Da jeg vågnede med dette her, føltes det som en bums. De (St Paul's, red.) forsøgte at trykke det ud, gav mig antibiotika og sendte mig hjem."

"Næste dag kunne jeg ikke engang se, fordi mit øje var lukket. Jeg har virkelig dårligt syn, og øjet med knoppen var mit bedste øje. Jeg kunne intet se, så jeg tog tilbage."

Foto: Privat/Facebook

Hun forklarer også, at hun oplevede den "værste smerte, hun nogensinde har følt", som bredte sig til hendes tænder, hoved og øjne.

To sygeplejersker undersøgte hende og bad hende fortsætte med at tage antibiotika.

"Jeg så min nabo i mandags (25. juli, red.), og hun spurgte, hvad der var sket. Da jeg forklarede det, sagde hun, at jeg skulle bruge kogende vand fra elkedlen til at trække det, der var inde i knoppen, ud. Så det gjorde jeg," siger Louise.

Da hun gjorde det, føltes det som om, at noget sprang, og en slags parasit kom ud af knoppen.

"Jeg følte den trykkende fornemmelse, og da jeg klemte til, begyndte denne ting at komme ud. Jeg kaldte på min far for at få ham til at se det, og han sagde, det var en slags parasit med ben," fortæller hun.

Louise besluttede at tage tilbage til hospitalet med "parasitten" og viste sygeplejersken dette billede.

Foto: Privat/Facebook

"En af sygeplejerskerne grinede og sagde, at det lignede noget fra en alien-film. Jeg følte mig som om, jeg var med i en alien-film.

Efter at have modtaget instruktioner om at fortsætte med antibiotika og tage hjem, har hun nu bestilt en tid hos sin egen læge i håb om at få mere klarhed over, hvad der kom ud af hendes øjenlåg.

Louise har delt billeder af hændelsen på Facebook, hvilket har fået en række mennesker til at spekulere i, om det kan have været en bremse. Dog er Louise stadig uvist om, hvad det egentlig var, der kravlede rundt under hendes hud.