Lisa optog utrolig video: Pludselig begyndte fuglen at tale til hende

15/06/2024 09:27

|

Sebastian Ilsøth

Foto: YouTube / Lisa Sandoval
En kvinde fangede forleden på kamera, da en krage pludselig talte.

Andre læser også

Det er almindeligt kendt, at papegøjer kan lære at sige enkelte ord og små sætninger. Færre ved dog, at krager også kan lære at tale.

Dette vidste Lisa Sandoval ikke, da hun i slutningen af 2023 stødte på en krage, der talte til hende på gaden.

Lisa blev derfor meget overrasket, da hun på en gåtur i den lille canadiske by North Rustico hørte en stemme sige "hallo, hallo" og ikke kunne finde ud af, hvor den kom fra.

"Jeg hørte nogen kalde på mig: 'Hallo! Hallo!'," fortalte Lisa til mediet The Dodo og fortsatte: "Jeg vendte mig om, men der var ingen. Så hørte jeg stemmen igen. 'Hallo! Hallo!'"

Da der ikke var nogen personer i nærheden, blev Lisa "en smule bange" og begyndte at spekulere på, om hun hallucinerede.

Men det viste sig at være sandt! Pludselig hørte Lisa stemmen igen, og hun opdagede, at det var en krage i et træ, der talte til hende.

"Jeg stoppede op og sagde 'Hallo?' Og til min overraskelse svarede kragen: 'Hallo! Hallo!'," forklarede Lisa om det overraskende møde.

Hvis du tvivler på historien, kan du selv se videoen, som Lisa optog af kragen, der taler. Du skal blot klikke her. Videoen findes nederst i den linkede artikel.

Forklaringen

Lisa spurgte senere folk i byen og fandt ud af, at hun ikke var den eneste, der havde talt med kragen, som hun nu kalder "Hello Crow [red. Hallo krage]."

I byen går der en historie om, at en gammel mand engang fandt en såret krageunge, som han tog sig af. Mens han behandlede kragens skader, talte han til den, og da kragen var rask igen, slap han den fri. Denne krage flyver nu rundt i byen og siger "Hallo! Hallo!"

"Fuglen har lært at sige hallo," forklarede Lisa.

Og der er noget om det! Ifølge The Dodo kan krager, ligesom papegøjer, lære at efterligne menneskelige ord.

"Kragen er populær her i North Rustico. Han [red. kragen] er her ofte, [men] jeg er en af de få, der har fanget ham på video, mens han talte. Han er så sjov," udtalte Lisa om kragen.