En mørk plet midt på næseryggen fanger blikket. Har den altid været der? Og den skygge på skulderen – ven eller ubuden gæst?
Når huden pludselig ligner et levende landkort, frister det at spørge både Google og gamle myter om leverpletter til råds.
Men ro på – Videnskab.dk har sat skik på pletterne.
Der er faktisk stor forskel på fregner, leverpletter og modermærker, selvom de nogle gange ligner hinanden til forveksling.
Nogle er helt harmløse – andre kan være advarsler, du ikke må overse.
Fregner
De små, klassiske sommerpletter kaldes "ephelides" blandt læger – men de er hverken mystiske eller farlige.
Typisk ses de hos folk med lys hud og lyst eller rødt hår.
De træder frem i solen og falmer, når UV-strålingen aftager.
Fregner er små, flade og lysebrune – og fuldstændig ufarlige.
Man kan dæmpe dem med solcreme og tøj, men genetiske faktorer spiller også en rolle.
Dog er fregner en venlig påmindelse om, at huden er ekstra sårbar over for solskader og hudkræft.
Leverpletter
Trods navnet har de intet med leveren at gøre – men alt med solen.
Også kendt som solar lentigo, "solpletter", opstår de steder, hvor solen har haft frit spil i årevis: ansigt, hænder og skuldre.
De er større end fregner, flade og jævnt brune – ofte på størrelse med en mønt.
Modsat fregner forsvinder de ikke med alderen, men kan tværtimod blive mørkere.
Leverpletter er i sig selv ufarlige, men bør holdes under opsyn, da nogle former for hudkræft i begyndelsen kan ligne dem.
Mange vælger at få dem fjernet kosmetisk med laser eller peeling – udelukkende af hensyn til udseendet.
Modermærker
Alle har dem – nogle få, andre mange.
Modermærker kan være flade eller hævede og varierer i farve fra beige til sort.
De består af pigmentceller, der er samlet i små klynger.
Modermærker ændrer sig i løbet af livet – især under barndom og graviditet, hvor hormonpåvirkningen er stærk.
De fleste er helt fredelige, men nogle kan udvikle sig til kræft.
Hår i modermærker er helt normalt og i sig selv ikke et faresignal.
Men ændrer mærket sig i størrelse, farve, form eller begynder at klø eller bløde, bør du straks kontakte en læge.
Hold øje med ABCDE-reglen
Hvis du vil passe godt på din hud, så husk alfabetet:
A – Asymmetri: Er mærket ujævnt?
B – Border (kant): Er kanten takkede eller udviskede?
C – Colour (farve): Er der flere farver i samme mærke?
D – Diameter: Er det større end 6 mm?
E – Evolution/Elevation: Ændrer mærket sig i højde, farve, følelse eller begynder at bløde?
Er svaret ja til noget af dette – så få det tjekket hos lægen.
Forebyggelse: Din huds bedste forsvar
Genetikken kan du ikke ændre, men du kan beskytte dig mod UV-stråler:
Søg skygge, når solen står højest.
Brug solcreme med faktor 50 – hver dag, hele året, og husk at påføre igen hver anden time.
Tag solhat og langærmet skjorte med som fast følgesvend.
Pigmentpletter er ikke fjender i sig selv – men de kan være små advarsler.
Hold øje med din hud, og kontakt lægen, hvis noget pludselig ser anderledes ud.
