Et par omdannede en båd til et flydende hjem - et kig indeni vil få dig til at tabe kæben

06/03/2024 14:13

|

Nicolai Busekist

Foto: YouTube
Her kan du tage et kig indenfor hos tømreren Kayleens og hendes mand Jason, der er bådbygger.

Mest læste i dag

Parret købte deres nuværende båd for seks år siden og begyndte straks at foretage en totalrenovering. Nu er det blevet til deres permanente hjem. Og et kig indenfor vil få enhver til at tabe kæben.

I de seneste år er mange begyndt at se på deres boligsituation fra et nyt perspektiv. Måske er det netop derfor, at forskellige unikke og nye idéer til små og mobile hjem er blevet så populære.

For dette par førte tilfældigheder dem dog til deres unikke hjem, hvilket Jason fortæller om på Exploring Alternatives-kanalen på YouTube.

Jason er uddannet bådbygger, og hans partner Kaylee er uddannet tømrer. For et par år siden faldt parret tilfældigt over en båd til salg, som de besluttede sig for at købe for 6.000 dollars. Det svarer til cirka 41.000 kroner.

Jason vurderer, at parret i sidste ende brugte omkring 270.000 kroner på materialer samt arbejdstimer til at renovere båden fra top til bund, så de kunne gøre det til deres permanente hjem.

"Især ydersiden krævede meget arbejde, som ikke kunne ignoreres. Vi lavede hele dette projekt selv med egne hænder og lagde en masse sved, tårer samt blod i det," siger han.

Nu har parret boet i båden i flere år og beskriver deres liv som perfekt. De blev især tiltrukket af boligformens tætte kontakt med naturen.

"Jeg kom her for at lære bådbygning, men resultatet har været, at jeg nu har boet på vandet i seks år. Det har været fantastisk. Jeg tror, det er noget, der er medfødt. Muligheden for at vågne op og se solopgangen, ebbe og flod samt vinden på havoverfladen og forstå, hvad slags dag der kommer. Det er virkelig utroligt," lyder det.

Parrets hjem måler 9 meter i længden og næsten 4 meter i bredden. Disse mål betyder, at parret ikke kommer til at mangle plads.

Når man træder ind, mødes man først af et hvidt og indbydende køkken, som kunne være fra ethvert rigtigt hjem på landjorden.

Heller ikke badeværelset er der gået på kompromis med, da det har gennemgået en totalrenovering sammen med resten af skibet.

Fra køkkenet fører en trappe op til næste etage, hvor parret har valgt at placere deres soveværelse.

Fra soveværelset kan man fortsætte videre op ad en stige, der fører op til skibets tag. Her har parret lavet den skønneste terrasse, hvor de kan nyde solen samt beundre den smukke naturskønne udsigt.