En fejl på en restaurant, en misforståelse af menukortet og en enorm regning for to flasker vin. Dette kunne ske for enhver og skabe store problemer, hvilket især ville være tilfældet, hvis hver flaske koster 22.000 euro. Det svarer nemlig til næsten 165.000 kroner.
Det var præcis det, Angela, ville få sine forældre til at tro, at hun havde gjort. Det hele skulle blot have været en harmløs joke, men situationen kom ud af kontrol, og tingene gik ikke som planlagt. Det skriver det italienske medie Leggo.
TikTok-brugeren Angela Mayoral delte flere samtaler fra WhatsApp, hvor hun skrev med sine forældre. Den første er med hendes mor, hvor hun forklarer situationen.
"Jeg har et problem. Jeg var til middag på en restaurant og bestilte og drak to flasker vin til 22.000 euro, da jeg troede, de kostede 22 euro. Jeg har ikke 44.000 euro til at betale," skrev hun.
Moderens svar kommer hurtigt, men det er ikke, hvad Angela havde forestillet sig.
"Ja, du har et problem," skrev hun køligt.
Moderen nægter at sende et billede af sit kreditkort, så hun kunne bruge det til at betale for de to meget dyre flasker vin.
"Spørg hvor meget de betaler i timen for at gøre rent," og "bestil en flaske mere, så du får det endnu sjovere," lød det derefter fra hende.
Angela var skuffet, men hun gav ikke op og prøvede i stedet at narre sin far, som blot svarede med emojis.
"Jeg siger, at vinen var dårlig, men de siger, at efter at have drukket flaskerne," skrev hun, hvorefter faderen jokede og skrev, at han vil sende hende et gældsbevis.
Kort sagt lykkedes spøgen ikke for Angela, men hun formåede at fange TikTok-brugernes opmærksomhed og fik et hav af kommentarer på sin video.
Blandt de mange kommentarer var der et forslag til den næste spøg: "22.000 euro er ikke troværdigt - prøv igen med 2.000 euro."