Katastrofen ved Tjernobyl i 1986 rystede verden og medførte dybtgående konsekvenser for både mennesker og miljø.
Mens området stadig er mennesketomt, ser det ud til, at dyrelivet har fundet måder at tilpasse sig de ekstreme forhold. Et interessant eksempel på dette er de vilde hunde, der lever i nærheden af det tidligere atomkraftværk.
Forskere fra University of South Carolina og National Human Genome Research Institute har undersøgt DNA fra 302 hunde i området og sammenlignet det med DNA fra hunde længere væk. Resultaterne afslører markante genetiske forskelle, selvom det endnu er uklart, om disse forskelle skyldes stråling. Dette fremgår af en artikel fra Popular Mechanics.
Den genetiske analyse er en del af en større indsats for at undersøge, hvordan stråling kan have påvirket dyrelivet, herunder ændringer i genomer og mulig evolutionær udvikling. Tidligere forskning i Tjernobyl har for eksempel vist, at nogle arter, som sorte løvfrøer, har udviklet pigmentændringer, der muligvis beskytter dem mod stråling. Disse opdagelser har ført til overvejelser om, hvorvidt tilsvarende mekanismer også gør sig gældende hos hundene.
Selvom forskerne endnu ikke kan fastslå, om mutationerne direkte skyldes strålingen, udgør undersøgelsen et vigtigt skridt mod en dybere forståelse. Eksperter påpeger dog, at det er udfordrende at skelne mellem effekten af stråling og andre faktorer som indavl.
"Disse komplekse undersøgelser kan give værdifulde indsigter i, hvordan stråling påvirker større pattedyr," forklarer en miljøforsker.
Selvom Tjernobyl oprindeligt blev anset for at være en ødemark, fungerer området i dag som et levende laboratorium for biologer, der studerer, hvordan livet tilpasser sig ekstreme omgivelser.
