Dette er ikke bare endnu en almindelig advarsel om kræft. Tidligere studier har vist en sammenhæng mellem lav sædkvalitet og øget kræftrisiko, men ny forskning uddyber nu denne forbindelse yderligere.
Forskere fra Tartu Universitet i Estland har opdaget, at mænd med generelle reproduktive lidelser har en markant større sandsynlighed for også at bære genetiske varianter, der øger risikoen for kræft. Et tydeligt advarselstegn? Infertilitet.
Infertilitet hos mænd defineres som manglende evne til at gøre en kvinde gravid efter et års regelmæssig, ubeskyttet samleje. Årsagerne kan spænde fra lav sædkvalitet og blokeringer i sædvejene til genetiske tilstande som cystisk fibrose.
Omkring én ud af ti mænd i USA oplever fertilitetsproblemer, og globalt er sædtallet faldet med op til 50 procent over de seneste 50 år.
Tidligere undersøgelser har også peget på, at både infertile mænd og deres familiemedlemmer har en øget kræftrisiko, hvilket antyder en mulig genetisk sammenhæng.
Den seneste undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Human Reproduction Open, har analyseret data fra 500 mænd med uforklarlige fertilitetsproblemer for at undersøge denne genetiske disposition.
Resultaterne var slående: Infertile mænd havde fem gange større risiko for arvelig kræft sammenlignet med fertile mænd.
"Vi opdagede, at hver 15. infertile mand bar en genetisk variant, der øger kræftrisikoen, mod kun én ud af 64 fertile mænd," forklarede hovedforfatter Anu Valkna, leder af Institut for Human Genetik ved Tartu Universitet, til New York Post.
"Dette kan forklare, hvorfor infertile mænd oftere rammes af kræft – de har allerede en genetisk disposition, der gør dem mere sårbare over for sygdommen," tilføjede hun.
Forskerne fandt også en sammenhæng mellem en families historik med kræft og risikoen for at udvikle sygdommen.
"Vores resultater understøtter hypotesen om, at en genetisk disposition kan nedarves i disse familier," bemærkede Valkna.
Disse fund har væsentlige konsekvenser, da mænd ofte søger lægehjælp for fertilitetsproblemer i en ung alder – længe før en kræftdiagnose stilles.
"Ved at identificere patienter med en genetisk kræftrisiko tidligt kan vi overvåge dem bedre og gribe ind i tide," sagde Valkna.
"Hertil kommer, at nogle arvelige kræftsyndromer især rammer kvindelige familiemedlemmer. En bedre kortlægning af risikofamilier kan derfor have stor klinisk betydning."
