En ny, banebrydende pillebehandling mod overvægt, SYNT-101, har vist lovende resultater i de tidlige faser af den kliniske afprøvning. Behandlingen, som tages dagligt, er udviklet til sikkert og effektivt at flytte næringsstofoptagelsen længere ned i tarmen – en mekanisme, der efterligner effekten af en gastrisk bypass-operation, men uden behov for kirurgi.
Det første kliniske studie med mennesker blev præsenteret ved den Europæiske Kongres for Overvægt (ECO) i Málaga, Spanien. Her vurderede forskere SYNT-101 med fokus på sikkerhed, tolerance og effekter på vigtige appetit- og stofskiftehormoner.
De foreløbige resultater er opmuntrende: Deltagerne tolererede behandlingen uden alvorlige bivirkninger og viste tegn på forbedret appetitkontrol og metabolisk effekt. Det rapporterer SciTechDaily.
– Disse resultater understreger potentialet i SYNT-101 til at fremme blodsukkerregulering, vægttab og energibalance, udtalte Rahul Dhanda, administrerende direktør i Syntis Bio, virksomheden bag præparatet.
Han tilføjer, at SYNT-101 har potentiale som et praktisk og bæredygtigt alternativ eller supplement til nuværende behandlinger som GLP-1-medicin – og kan imødekomme behovet hos de mange millioner mennesker, der efterspørger sikre, effektive og mindre bivirkningsprægede løsninger.
Mekanismen: Efterligner gastrisk bypass med en daglig dosis
SYNT-101 virker ved at danne en midlertidig polydopamin-belægning i tolvfingertarmen, hvilket forsinker næringsoptagelsen og flytter den til den nedre del af tyndtarmen. Denne metode, kaldet “duodenal nutrient exclusion”, fremmer naturlig mæthedsfornemmelse og en sund metabolisk balance – og har i forsøg vist bedre bevarelse af muskelmasse end GLP-1-baserede midler.
Belægningen forsvinder af sig selv inden for 24 timer og behandlingen er planlagt som en daglig pille.
I dyreforsøg har præparatet vist lovende resultater, bl.a. forbedret blodsukkerkontrol og et vægttab på cirka 1 % pr. uge over seks uger – uden tab af muskelmasse.
De første test på mennesker
Ni raske forsøgspersoner (2 mænd og 7 kvinder i alderen 24–53 år med BMI mellem 19 og 29) modtog en enkelt dosis af SYNT-101 i flydende form, fordelt på tre forskellige doseringsniveauer: 25 %, 50 % og 100 % af måldosen.
Forskerne gennemførte omfattende sikkerhedsvurderinger, glukosetolerance-tests og endoskopiske undersøgelser for at bekræfte, at polydopamin-belægningen korrekt dækkede den øverste del af tyndtarmen.
Blodprøver før og efter behandlingen viste ændringer i appetit- og stofskiftehormoner som leptin (mæthed) og ghrelin (sult), samt målinger af leverenzymer.
Stabil sikkerhedsprofil og tegn på effekt
Endoskopien viste, at belægningen blev dannet som forventet og forsvandt naturligt inden for et døgn. Ingen af deltagerne oplevede alvorlige bivirkninger.
Leverenzymer som AST, ALT og bilirubin forblev stabile i de 10 dage efter behandlingen, hvilket tyder på, at leverfunktionen ikke blev påvirket.
Deltagerne rapporterede desuden ingen ubehag i mave-tarmsystemet, og smertevurderingerne lå på 0. Symptomer målt med GSRS-skalaen forblev uændrede.
Glukosetests afslørede, at optagelsen af glukose var betydeligt forsinket – 35 % lavere efter 30 minutter og 21 % lavere efter 60 minutter sammenlignet med personer, der ikke fik behandlingen. Det indikerer, at glukosen optages længere nede i tarmen, som ønsket.
Selvom studiet ikke havde vægttab som primært mål, viste blodprøver hos deltagerne, der modtog den højeste dosis, en stigning i leptin og et fald i ghrelin – tegn på en dæmpet appetit, som også blev observeret i dyreforsøgene.
Klar til næste fase
Forskerne understreger, at der kræves større og længerevarende studier for at vurdere præparatets fulde effekt og sikkerhed. Syntis Bio planlægger at indsende en ansøgning til den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) om at indlede klinisk afprøvning i anden halvdel af 2025.
– Vi ser frem til at bekræfte disse resultater i vores kommende fase 1-forsøg og undersøge SYNT-101’s potentiale til at skabe et varigt, sikkert og effektivt vægttab – gennem fedtreduktion, muskelbevarelse og naturlig stimulering af mæthedshormoner, afslutter Rahul Dhanda.
Læs også
