I det sydlige Spanien, 50 kilometer nord for Malaga, ligger en mystisk konstruktion, der forvirrede lokalbefolkningen allerede i middelalderen.
Det gigantiske stenmonument havde en åbning, der blev lukket med store sten, så nysgerrige arkæologer besluttede sig for at åbne strukturen i slutningen af 1800-tallet. Indeni fandt de en dyb gang med støttende søjler og utallige skeletter for enden.
I dag ved vi, at 'Menga', som stendysset kaldes, blev bygget mellem 3800-3600 f.Kr. og sandsynligvis fungerede som en grav for den lokale elite under stenalderen.
Stendysset Menga er med på UNESCO's verdensarvsliste, sammen med to andre stendysser, der også er fundet i området. Det er en af de største stengrave i Europa og blev bygget på toppen af en bakke.
Men hvordan kunne stenaldermenneskerne transportere og håndtere de enorme sten, der blev brugt til bygningen? Den største af stenene vejer 150 tons, hvilket er fem gange mere end den tungeste sten i Stonehenge.
En undersøgelse udført af en gruppe spanske arkæologer har fundet svaret. Baseret på deres resultater mener de, at Menga-stendysset bør betragtes som et af de største bedrifter inden for neolitisk ingeniørkunst. Det skriver Historia.
Enorme stendysser er hyllet i mystik
Imponerende grave fra den neolitiske stenalder er kendt fra mange dele af Europa, herunder England, Irland og Nordeuropa, hvor de blev bygget i stor skala. I Danmark er der bevaret omkring 500 såkaldte ganggrave, som er store fællesgrave bygget i sten mellem 3250-3100 f.Kr.
Med sine 27,5 meter i længden, 6 meter i bredden og 3,5 meter i højden er Menga en af de største stenalderbygninger i Europa.
Den har også været omgivet af mystik i mange år. Hvem der byggede den enorme grav, er stadig et mysterium - forskerne kan kun gætte på, at bygherrerne tilhørte et bondesamfund, der boede i den frodige dal ved navn Guadalhorce.
Forskere har også i mange år arbejdet med spørgsmålet om, hvordan stenaldermenneskerne med deres primitive værktøjer kunne bearbejde og flytte så store byggesten.
Men da forskerne nøje studerede stenene ved hjælp af petrografiske og stratigrafiske analysemetoder, opdagede de, at de fleste af dem var såkaldte calcarenitter - en type kalksten, der er meget mere følsom over for stød end andre typer sten. Derfor har de været lettere at bearbejde.
I alt identificerede forskerne fem forskellige bjergarter i stendyssen, som alle matchede de arter, der kan findes i en bjergformation cirka en kilometer væk. Derfor mener forskerne, at det med største sandsynlighed er her, stenene er hentet.
150 ton tung sten blev løftet med et rebsystem
Forskerne skriver i deres artikel, at det for at flytte og bygge et stendysse af så store og massive, men alligevel skrøbelige sten ville kræve omhyggelig planlægning og meget kompleks ingeniørkunst. Dette gælder især for den øverste sten.
Beregninger viste, at den enorme sten vejer omkring 150 ton. At løfte stenen og placere den på toppen af kammeret ville have krævet både stilladser og tunge reb, og for at transportere en sådan stenblok uden at beskadige den ville det også have krævet jævne veje.
Forskerne tror, at den store sten blev transporteret fra stenbruddet ved at blive rullet en hel kilometer på træstammer. Derefter blev det 150 ton tunge stenblok løftet op med reb af en slags for at komme på plads øverst i graven.
De spanske arkæologer hævder også, at stendyssen bevidst er orienteret i en bestemt retning. Den vender mod de nærliggende bjerge, og ved solopgang 'skaber dette et komplekst mønster af lys og skygge inde i kammeret', skriver forskerne i deres artikel.
"Bygningen af Menga er en unik præstation, der repræsenterer højdepunktet af megalitisk ingeniørkunst på Den Iberiske Halvø og muligvis i Europa," afslutter de spanske forskere.
