Det hele begyndte med en 1.700 år gammel tunika. Arkæolog Lars Holger Pilø så i 2011, hvordan hans kolleger opdagede det gamle beklædningsstykke, der dukkede op fra det smeltende is på Lomseggen, der er et bjerg i Sydnorge. Han begyndte straks at fantasere om, hvad der ellers måtte være at finde der.
Mens resten af holdet pakkede det kostbare fund ned, gik han af sted med en anden arkæolog fra gruppen for at følge kanten af det smeltende is, der var indhyllet i tåge.
Da han kiggede sig omkring, indså Pilø, at han befandt sig på en mark med genstande, der ikke havde set dagens lys i hundredvis af år. Ødelagte slæder, værktøj og andre brugsgenstande fra 1.000 år tilbage lå skjult under gletsjeren Lendbreen, der smeltede på grund af global opvarmning.
"Vi vidste, at vi var på sporet af noget helt særligt," sagde Pilø for nogle år siden til National Geographic.
Han har nu arbejdet på projektet 'Secrets of the Ice' i flere år, og norske arkæologer har allerede fundet tusindvis af ekstremt velbevarede genstande, der er dukket op fra det smeltende is. Det skriver Historianet.
Hvad arkæologerne stødte på, var intet mindre end et ægte handelsknudepunkt - et bjergpas, der fra det 3. århundrede e.Kr. til middelalderen blev brugt ofte. Når nordmændene i Oppland skulle transportere handelsvarer eller jage i bjergene, tog de denne rute.
Siden de første opdagelser i 2011 har norske arkæologer under utallige ekspeditioner i bjergene fundet alt fra spyd og sværd til knogler og ski. På dette sted udgør isen en arkæologisk skattekiste. Dette skyldes, at det ikke er almindelige gletsjere, men såkaldte isfelter - ophobninger af is, der i modsætning til gletsjere ikke bevæger sig.
Både gletsjere og isfelter består af sne, der over mange år er blevet omdannet til is gennem kulde og tryk. Genstande, der dengang gik tabt i sne, som senere blev til gletsjere, bliver langsomt skubbet op og til sidst 'spyttet ud' - ofte ikke i god stand.
Et isfelt ligger derimod ovenpå permafrosten, som holder isen på plads. Dette betyder, at selv genstande, der gik tabt i et isfelt for tusinder af år siden, ikke er blevet ødelagt, men i stedet er blevet bevaret næsten intakt.
"Der findes faktisk ikke en anden form for arkæologi, hvor konserveringen er så god," sagde den norske arkæolog Espen Finstad, der har været involveret i projektet i mange år.
Arkæologerne har opdaget, at der især i vikingetiden var meget aktivitet på bjergpasset. Ifølge Finstad var området 'vikingernes hovedvej fra indlandet til kysten'.
Der levede masser af rensdyr i bjergene, og der opstod et marked for gevirer og rensdyrskind i hele Skandinavien. I Hedeby i Nordtyskland er der fundet flere kamme fra vikingetiden, lavet af gevirer fra rensdyr fra Oppland.
Rensdyrene var altså en levende guldmine og blev en vigtig brik i de norske vikingers interne magtkampe. På bjergstien i Lendbreen har arkæologer fundet rester af en vikingebosættelser med mindst tre huse. Muligvis boede her jægere eller var det en overnatningsplads for rejsende.
Sandsynligvis førte passet til de vestlige fjorde i Norge. Der var flere landsbyer, og derfra sejlede skibe til resten af Skandinavien. Selvom fundene i de norske bjerge er utrolige, bliver arkæologerne nedtrykte af rejsen. Den globale opvarmning gør deres projekt muligt, men samtidig ser arkæologerne med egne øjne, at der hvert år er mindre is.
Isen smelter så hurtigt, at de ofte er for sent ude til at redde de gamle genstande, før de bliver skyllet væk af smeltevandet og forsvinder i vandet. Det er også usikkert, hvor længe deres arbejde kan fortsætte, da en stor del af isen allerede er væk. Og stadig mere is forsvinder i hurtigt tempo.
For de norske arkæologer i Secrets of the Ice er hver ekspedition et kapløb mod tiden.
