Hvis forskningen i nye genetiske terapier formår at afkode aldringsmekanismerne fuldstændigt, vil vi ikke kun vinde årtier af liv, som det skønnes nu, men vi kan også komme til at leve i mellem 1.000 og 20.000 år
Dette er den chokerende idé, som João Pedro de Magalhães, professor i molekylær biogerontologi ved Institut for Inflammation og Aldring ved University of Birmingham i Storbritannien, netop har fremlagt.
De nye genetiske terapier og de milliarder, der investeres i at finde ud af, hvordan man undgår kroppens aldring, lover at give os flere år med bedre sundhed. Dog er dette kun det første skridt i det, der er på vej.
Efter at have studeret genomet hos dyr som grønlandshvalen, der har en levetid på 200 år, mener Magalhães, at fremtiden vil gøre det muligt at standse aldringsprocessen helt. Men først skal vi opdage, hvordan vi eliminerer dens effekt på celleniveau.
Det vi mangler for at opnå dette, er at lære at reparere DNA og omprogrammere cellerne til en markant anderledes aldringsproces, siger den portugisiske forsker.
"Min hypotese er, at vi har et meget kompliceret sæt programmer svarende til computere i vores DNA, der gør os til voksne mennesker. Men måske bliver nogle af disse programmer skadelige, når de fortsætter ind i voksenalderen," sagde han i et interview med Scientific American.
Forskeren påpeger, at dyr med langt liv, som mennesker, hvaler og elefanter, står over for lignende problemer som kræft, der forkorter deres levetid. Alligevel bruger deres kroppe forskellige molekylære tricks til at opnå denne lang levetid.
For eksempel synes grønlandshvaler at reparere DNA meget bedre end andre arter. Der er også opdaget gener som P53, der er forbundet med evnen til at undertrykke kræft, og som for Magalhães er en nøglefaktor i den langsommelige aldring. Han mener dog, at der kan være andre gener, der også er værd at tage i betragtning.
Aldringen er et 'software'-problem
Hvis aldringen er programmeret, ville det i teorien være muligt at omprogrammere vores celler ved at ændre de gener, der er involveret i aldring, argumenterer Magalhães. Noget der lyder som science fiction, men som om nogle år kan være muligt. Magalhães nævner de videnskabelige fremskridt, der er sket i de seneste år som eksempel.
Hans tipoldefar døde i 1920'erne af lungebetændelse, som var en af de største dødsårsager på den tid, men efter opdagelsen af penicillin kan denne sygdom kureres med en enkelt dosis. Det samme kan ske med aldring, hævder Magalhães, der har viet sin karriere til at finde måder at 'snyde døden' på.
"Jeg tror ikke, vi snart får medicin, der 'kurerer' aldring som penicillin kurerer infektioner. Men et stof kaldet rapamycin er temmelig lovende. Det forlænger livet med mellem 10 og 15 procent hos dyr og er godkendt til brug på mennesker, herunder ved organtransplantation, selvom det har bivirkninger," sagde forskeren.
"Jeg er optimistisk og tror, at vi vil udvikle lægemidler, der ligner statiner (som tages dagligt for at reducere risikoen for hjertesygdomme, red.) vi tager dagligt med det formål at forlænge livet. Hvis vi kan sænke menneskelig aldring med 10% eller endda 5%, ville det være utroligt."
Men for at nå 20.000 år ville vi have brug for celler, der kunne stoppe den cellulære aldringsproces helt og holdent.
"For år tilbage lavede jeg nogle beregninger og kom til den konklusion, at hvis vi kunne 'kurere' menneskelig aldring, ville den gennemsnitlige menneskelige levealder være over 1.000 år. Den maksimale levealder, bortset fra ulykker og voldelige dødsfald, kunne nå op på 20.000 år," sagde Magalhães.
"Dette kan synes som meget, men nogle arter kan allerede leve i hundreder af år og i nogle tilfælde tusinder af år. Hvis vi kunne redesigne vores biologi til at eliminere kræft og undgå de skadelige handlinger af vores genetiske 'software', ville de sundhedsmæssige fordele være fantastiske."
