Yderligere undersøgelser afslørede, at der er tale om en fæstning, der er 8000 år gammel, hvilket gør det til den ældste konstruktion af sin art, der nogensinde er opdaget på Jorden. Strukturerne blev bygget af en ukendt gruppe jæger-samlere.
Ifølge en erklæring fra Freie Universität Berlin er der tale om en 'banebrydende arkæologisk opdagelse'. Eksperterne er usikre på, om fæstningen blev brugt til at beskytte befolkningen, eller om den skulle symbolisere retten til et vigtigt fiskeriområde.
Verdens ældste fort fundet
Forskere har i de tætte sibiriske skove fundet den befæstede bosættelse Amnya. Den er beliggende på en sandtange over et sumpet område langs floden Ob. Arkæologer mener, at komplekset er den nordligst beliggende fæstning fra stenalderen i Eurasien.
Under de arkæologiske udgravninger blev rester af ti huse opdaget, som delvist var gravet ned i jorden. Alle var omgivet af en række grøfter, der 'adskilte spidsen af tangen', hvor bosættelsen lå.
Tidligere undersøgelser af dette sted, der blev udført mellem 1987 og 2000, afslørede, at området er unikt. Dog var det ikke klart hvorfor. Under de tidligere undersøgelser blev rester af træpalisader fundet, hvilket kan tyde på, at husene var omgivet af en træmur.
Ved at kombinere de tidligere opdagelser med de nye, konkluderer forskerne, at fortet bestod af et befæstet indre område samt et ydre område, der ikke var beskyttet. Dette antyder, at der i forhistorien eksisterede en hierarkisk social struktur.
Nye dateringer afslører, at fæstningen oprindeligt blev bygget i slutningen af det syvende årtusinde f.Kr. Stratigrafiske beviser fra 'beboelsesgrave' indikerer dog, at stedet gentagne gange og voldsomt blev brændt ned, hvilket tyder på, at voldsomme konflikter fandt sted.
"Gennem detaljerede arkæologiske undersøgelser i Amnya har vi indsamlet prøver til kulstofdatering, som bekræfter det forhistoriske sted og etablerer det som verdens ældste kendte fort. Vores nye palæobotaniske og stratigrafiske undersøgelser viser, at befolkningen i Vest-Sibirien levede et sofistikeret liv baseret på tajgaens rigelige ressourcer," sagde Dr. Tanja Schreiber fra Institut for Forhistorisk Arkæologi i Berlin ifølge mediet Interia.
Arkæologerne tilføjede, at de tidligere beboere af fortet fiskede samt jagtede rensdyr og elge ved hjælp af spyd med knogle- og stenblade. De fremstillede også dekoreret keramik, hvor de opbevarede overskydende fiskeolie og kød.
Den bemærkelsesværdige forhistoriske fæstning i Sibirien
Forskere understreger, at kompleksiteten af de gamle befæstninger vidner om avancerede arkitektoniske og defensive evner hos forhistoriske mennesker. Samtidig mener de, at denne opdagelse udfordrer den traditionelle opfattelse af, at faste bosættelser med forsvarsstrukturer først opstod i landbrugssamfund.
De nye fund modbeviser tidligere antagelser om, at landbrug og husdyrhold var nødvendige for dannelsen af komplekse samfund.
"De sibiriske opdagelser, sammen med andre globale eksempler som Göbekli Tepe i Anatolien, bidrager til en bredere genovervejelse af evolutionære teorier, der antyder en lineær udvikling af samfund fra simple til komplekse," lyder det.
Samtidig spekulerer arkæologerne i, at opførelsen af fæstningen var en reaktion på en stigning i antallet af konflikter. Eksistensen af disse strukturer udfordrer alvorligt den udbredte idé om, at konflikter i prælandbrugssamfund stort set var fraværende.
Derudover peger forskerne på, at der for omkring 8.000 år siden skete en global nedkøling, der varede i 2.000 år. De hårdere miljøforhold førte til en udvikling af territorialitet på grund af de knappe ressourcer.
Fremkomsten af keramik gjorde det muligt at begynde at opbevare fødevarer, herunder fiskeolie. Fortet kan derfor have fungeret som et befæstet lager, der opbevarede værdifulde ressourcer.
