Resultaterne viser, at sidste gang det atmosfæriske CO2-niveau nåede de nuværende niveauer forårsaget af menneskelig aktivitet, var for 14 millioner år siden. Disse konklusioner maler et dystert billede af fremtiden.
For at forstå fremtiden skal man nogle gange se tilbage i tiden. Det var, hvad et internationalt hold af 80 forskere fra 16 forskellige lande gjorde. I deres undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Science, undersøgte forskerne de tidligere niveauer af atmosfærisk kuldioxid (CO2) og de tilsvarende temperaturer for at forstå, hvilken retning Jordens klima kunne tage. Resultaterne er bekymrende.
Undersøgelsen omfatter geologiske registreringer fra de sidste 66 millioner år. Den første konstatering: Sidste gang det atmosfæriske CO2-niveau nåede de nuværende niveauer forårsaget af menneskelig aktivitet, var for 14 millioner år siden, hvilket er meget længere tilbage end tidligere estimater har antydet.
Den bekræfter også, at den varmeste periode fandt sted for omkring 50 millioner år siden, hvor CO2-niveauet nåede 1.600 ppm med temperaturer op til 12 grader højere end i dag.
Analysen viser derefter, at på lang sigt er klimaet meget følsomt over for drivhusgasser, hvilket kan føre til konsekvenser, der kan vare i flere tusinde år.
"Vi har længe vidst, at tilsætning af CO2 til vores atmosfære øger temperaturen," sagde Bärbel Hönisch, geokemiker ved Lamont-Doherty Earth Observatory ved Columbia University, der koordinerede konsortiet.
"Denne undersøgelse giver os en meget mere solid idé om klimaets følsomhed over lange tidsperioder," tilføjede han i en pressemeddelelse.
Flere estimater viser, at planeten vil overskride en opvarmning på to grader inden slutningen af århundredet. Den nye forskning viser, at hvis luften i slutningen af 1700-tallet indeholdt omkring 280 ppm CO2, er den nu ladet med 420 ppm. Det er en stigning på omkring 50% på blot tre århundreder. Og inden århundredets udgang kan vi nå 600 ppm eller mere.
Ifølge forfatterne burde en fordobling af CO2-udledningerne opvarme planeten med fem til otte grader.
Over lange perioder kan temperaturstigninger, udover drivhuseffekten skabt af CO2 i luften, resultere i afsmeltning af polarkapperne, hvilket ville reducere Jordens evne til at reflektere Solens energi, ændringer i vegetationsdækningen og skyerne samt atmosfæriske aerosoler, som kan øge eller reducere temperaturerne.
"Dette styrker det, vi allerede troede, vi vidste. Det fortæller os også, at der er langsomme og kaskadeeffekter, der vil vare i tusinder af år," sagde medforfatter Dana Royer, paleoklimatolog ved Wesleyan University.
"Uanset den præcise grad af temperaturændring er det klart, at vi allerede har bragt planeten ind i en række betingelser, som vores art aldrig har set før. Det burde få os til at stoppe op og overveje, hvilken vej der er den rette at gå fremad," sagde Gabriel Bowen, medforfatter af undersøgelsen og professor ved University of Utah.
