Et stort vandreservoir er skjult dybt under havbunden ud for New Zealands kyst. Det kan måske forklare, hvorfor regionen oplever jordskælv i slow-motion, har forskere fundet ud af.
En stor mængde vand blev låst inde i vulkanske klipper, der blev dannet for 120 til 125 millioner år siden under den tidlige Kridttid. Det skete, da en lavaplume på størrelse med USA brød gennem Jordens skorpe og størknede til et stort plateau, sagde forskerne ifølge LiveScience.
Tykt sediment har siden dækket disse klipper og begravet ethvert spor af deres eksplosive fortid, som nu befinder sig tre kilometer under Stillehavets havbund.
Forskerne kortlagde en linje langs østkysten af New Zealands Nordø og fandt ud af, at disse gamle klipper var unormalt 'våde'. De fandt også ud af, at det stammede fra vand, der udgjorde næsten halvdelen af volumenet af kerner, som blev boret op fra havbunden.
"Normalt når en havbundsskorpe bliver omkring syv eller 10 millioner år gammel, bør den indeholde meget mindre vand," sagde studiets forfattetr Andrew Gase, geofysiker og seismolog, der udførte forskningen ved University of Texas Institute for Geophysics (UTIG).
Flade have, der omgav det gamle vulkanske plateau, kan have eroderet klipperne til en porøs bikage. Det kan have suget vand op og lagret det som et grundvandsmagasin, ifølge forskerne. Dette vandmættede terræn blev langsomt transformeret over tid og absorberede mere vand, da klipperne blev slebet til ler og blev begravet.
Forskerne opdagede dette undervandsreservoir 15 km fra Hikurangi-forkastningen, hvor den pacifiske tektoniske plade dykker under den australske plade og ned i Jordens kappe. Friktionen mellem disse plader producerer usædvanlige, langsomme jordskælv, der kan vare i måneder og næsten ikke forårsage skade på Jordens overflade.
Disse jordskælv er også kendt som 'slow slip'-begivenheder. De forekommer kun få steder på kloden, herunder i Pacific Northwest, Japan, Mexico og New Zealand.
Langsomme jordskælv er ofte forbundet med begravede vandreservoirer, ifølge erklæringen. Når en tektonisk plade glider under en anden, kan vandet i klipperne skabe forhold med højt tryk, der bremser processen og forhindrer pludselige skred.
Det nyopdagede vandreservoir kan være årsagen til de harmløse, langsomme jordskælv, der opstår hvert eller hvert andet år ved Hikurangi-forkastningen.
"Dette er noget, vi har hypotetiseret fra laboratorieforsøg og er forudsagt af nogle computersimuleringer. Men der er meget få klare felteksperimenter til at teste dette i skalaen af en tektonisk plade," sagde medforfatter Demian Saffer, direktør for UTIG og professor i Department of Earth and Planetary Sciences.
Forskerne brugte seismiske scanninger til at bygge et 3D-billede af undervandsregionen og opdage reservoiret. Men for at bestemme, hvor langt det strækker sig ind i skorpen og bekræfte dets effekt på trykket omkring forkastningen, vil de være nødt til at bore dybt ned i havbunden, sagde Gase.
"Vi kan ikke se dybt nok til at kende den præcise effekt på forkastningen. Men vi kan se, at mængden af vand, der går ned her, faktisk er meget højere end normalt," sagde han.
