I undersøgelsen, der blev udført i Australien af Edith Cowan University i samarbejde med University of Western Australia, deltog over tusind kvinder med en gennemsnitsalder på 75 år.
Studiet blev udført over en periode på 15 år, og resultaterne blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Cachexia, Sarcopenia and Muscle.
Det primære formål med undersøgelsen var at uddybe forståelsen af den neurodegenerative tilstand senil demens, som på grund af den progressive død af nerveceller i hjernen kompromitterer de kognitive evner hos ældre mennesker.
Resultaterne har fremhævet en mulig sammenhæng mellem forringelsen af en specifik motorisk færdighed og udviklingen af demens.
Derfor kan en eventuel forekomst af motoriske vanskeligheder i alderdommen muliggøre forudsigelsen af den sandsynlige udvikling af en neurodegenerativ sygdom. Derfor tillader det rettidige kontrol- og behandling, som kan være meget gavnlige for patienten.
Forholdet mellem muskelstyrke og senil demens
Vores muskler dannes, vokser, udvikler sig og ældes ligesom ethvert andet organ i vores krop. Når man når omkring halvtredsårsalderen, erstattes menneskets muskelvæv af fedtvæv, hvilket fører til en reduktion i styrke og kraft, som indtil da blev opfattet og anvendt til de mest almindelige aktiviteter, såsom at gå, løfte og holde objekter.
Selvom denne tilstand er fysiologisk og 'uundgåelig' i udviklings-, vækst- og aldringsprocessen for alle, har studiet bemærket, at i nogle tilfælde kan udviklingen af symptomer som vanskelighed med at gribe objekter mellem hænderne også indikere udviklingen af neurodegenerativt forfald som demens.
Kvinder, der faktisk har vist større vanskeligheder med dette og har haft en tidlig debut af muskelsvaghed, har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at lide af demens i sen alder. Det skriver mediet GranTennisToscana.
Derfor lød anbefalingen efter studiet på at bruge disse analyser som prædiktive screeningsmetoder til at identificere den potentielle udvikling af demens.
Af denne grund bliver vigtigheden af fysisk træning stadig mere tydelig. Når vi træner, øger vi iltningen i vores krop. Hvis iltningen er lav, skrumper hjernevævet, og dødsraten for hjernevævsceller, herunder de ansvarlige for hukommelsesevnen, stiger.
Derfor er det en sund vane at holde sig aktiv gennem enkle og behagelige øvelser gennem hele livet. Det vil derfor også vise sig at være yderst gavnlig for din krop.
