Da denne sten blev lavet for omkring 2.900 år siden i det nuværende nordlige Irak, involverede processen at blande mudder fra Tigrisflodens bredder med materialer som avner, halm eller dyregødning.
Små plantepartikler i dyreaffald og halm har været beskyttet inde i stenen i årtusinder. Det blev demonstreret af et hold fra University of Oxford i Storbritannien og Nationalmuseet i Danmark og Københavns Universitet i Danmark, skriver Science Alert.
Efter at have udtrukket en prøve af stenen brugte forskerne en analytisk teknik, tidligere brugt på andre porøse materialer som knogler. Dette gav dem mulighed for at sekventere (eller afkode) DNA'et i plantematerialet og identificere 34 forskellige taksonomiske grupper af planter.
"Vi var absolut begejstrede for at opdage, at gammelt DNA, effektivt beskyttet mod kontaminering inde i en masse af ler, kan udvindes fra en 2.900 år gammel sten," sagde biolog Sophie Lund Rasmussen fra University of Oxford.
Den analyserede sten blev fundet i paladset tilhørende den neo-assyriske konge Ashurnasirpal II, beliggende i den gamle by Kalhu. Dateringen til en tid mellem 879 og 869 f.Kr. - årene, hvor paladset var under opførelse - blev lettere ved en inskription i leret, der specifikt nævnte paladset.
De plantefamilier med mest udbredt DNA i stenen inkluderede Brassicaceae (kål og sennepsfamilien) og Ericaceae (lyng), mens genetisk materiale fra Betulaceae (birk), Lauraceae (laurbær), Selineae (familien indeholdende gulerødder og persille) og Triticeae (dyrkede græsser) også var til stede.
"Stenen fungerer som en biodiversitets-tidskapsel med information om et enkelt sted og dets omgivelser. Dette giver forskere en unik adgang til de gamle assyrere," sagde assyriolog Troels Arbøll fra Københavns Universitet.
Teamet fokuserede på plante-DNA, fordi det var bedst bevaret, men de samme teknikker kunne bruges til at lede efter dyre-DNA også. Lersten findes på mange arkæologiske steder over hele verden og har potentiale til at afsløre nye informationer om de økosystemer og miljøer, de blev skabt i.
I dette tilfælde hjalp det med at bevare det organiske indhold, at lerstenen var tørret naturligt snarere end brændt, og prøven blev taget fra midten af stenen, hvor materialet var godt beskyttet. Dette giver en uvurderlig indsigt i gamle civilisationer og hvordan vores verden har ændret sig over tusinder af år.
"Dette forskningsprojekt er et perfekt eksempel på vigtigheden af tværfagligt samarbejde i videnskaben, da den mangfoldige ekspertise, der var inkluderet i denne undersøgelse, gav en holistisk tilgang til undersøgelsen af dette materiale og de resultater, det gav," sagde Rasmussen.
