Arkæologiske udgravninger bringer ofte skræmmende detaljer fra tidligere menneskers liv frem. Dette gælder også for ruinerne i Pompeji. Den antikke by blev i år 79 e.Kr. begravet under aske, mudder og lava efter et udbrud fra Vesuv-vulkanen. Byens indbyggere døde indenfor meget kort tid.
I årtier har der fundet arkæologiske udgravninger sted i Middelhavsregionen. Nu har forskere fundet velbevarede beboelsesrum, hvor slaver sandsynligvis har boet. Og opdagelserne er betydningsfulde, skriver Berliner Morgenpost.
Udgravninger afslører slavernes leveforhold.
Arkæologerne undersøgte et cirka 16 kvadratmeter stort kammer, der lå på en grund 600 meter uden for bymurene. Heri fandtes tre senge, vaser, nogle amforaer og en kasse med tøjler til heste.
I kammeret skulle der ifølge forskerne have sovet mindst tre slaver. Deres senge bestod af trælister spændt med reb, hvor der lå klæder eller tæpper. Kun på én af sengene var der en madras.
Det er også bemærkelsesværdigt, at de fundne senge har forskellige størrelser. To er cirka 1,70 meter lange, mens den tredje er 1,40 meter lang. Det betyder, at der enten må have sovet en lille person eller et barn der.
Var slavekammeret et fængsel?
Mens husherren sandsynligvis også brugte kammeret som opbevaringsrum, skulle slaverne have opbevaret deres personlige genstande i amforaer under sengen. Her blev der også fundet natpotter.
Forskerne finder det dog bemærkelsesværdigt, at der hverken blev fundet metalstænger på vinduerne eller låse på dørene i kammeret. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan slaver blev kontrolleret i det antikke Pompeji.
"Da der ikke synes at have været uoverstigelige fysiske barrierer, der forhindrede de trællene i villaen i at flygte, må der have været andre kontrolmekanismer," står der i artiklen skrevet af Gabriel Zuchtriegel og Chiara Corbino.
Resterne af rotter og mus fundet
Det mest grusomme fund var resterne af to mus og en rotte. Knoglerne blev fundet i amforaer under slavernes senge. Selvom rotter var almindelige dengang, er de indtil videre kun fundet i andre regioner.
"Resterne antyder, at rotten allerede i det første århundrede efter Kristus var udbredt i området omkring Pompeji," skriver forskerne i deres rapport.
Detaljer om hygiejne og sygdomssituation for slaverne
"Disse detaljer understreger endnu engang de usikre og dårlige hygiejneforhold, som samfundets lavere lag levede under på det tidspunkt," skrev det italienske kulturministerium i en udtalelse.
Fundene giver nye detaljer om hygiejne, sygdomskontrol og opbevaringsforhold i Pompeji, som 'ikke bør undervurderes,' understreger forskerne. Flere fund fra kammeret skal nu undersøges.
Pompeji var en antik romersk by, der lå cirka 20 kilometer sydøst for Napoli. Med sine cirka 13.000 indbyggere og blomstrende handelsaktivitet var Pompeji et betydeligt centrum for romersk liv i det 1. århundrede e.Kr. Den bevarede ruinby giver i dag fascinerende indblik i det daglige liv og kulturen i det antikke romerske samfund.
