Hvis næsepilleri beskadiger indre væv, får bakterier lettere adgang til hjernen, hvilket kan udløse Alzheimers-lignende symptomer.
Der er mange forbehold - især fordi forskningen indtil videre er baseret på mus og ikke mennesker - men resultaterne er værd at undersøge nærmere. De kan nemlig forbedre vores forståelse af, hvordan Alzheimers opstår, hvilket stadig er noget af en gåde.
Et hold af forskere ledet af videnskabsfolk fra Griffith University i Australien testede en bakterie kaldet Chlamydia pneumoniae, som kan inficere mennesker og forårsage lungebetændelse.
Bakterien er også fundet i størstedelen af hjerner hos mennesker med sent udviklet demens. Det blev vist, at bakterien hos mus kan rejse via lugtenerven (som forbinder næsehulen med hjernen). Desuden forværres nerveinfektioner, når næseslimhinden er beskadiget.
Dette førte til, at musenes hjerner aflejrede mere af proteinet amyloid-beta, som er et protein, der frigives som respons på infektioner. Plak (eller klumper) af dette protein findes også i betydelige mængder hos mennesker med Alzheimers.
"Vi er de første til at vise, at Chlamydia pneumoniae kan bevæge sig direkte fra næsen til hjernen og udløse patologier, der ligner Alzheimers sygdom," sagde neuroforsker James St John fra Griffith University i Australien i oktober 2022, da undersøgelsen blev offentliggjort.
"Vi så dette ske i en model med mus, og beviserne er potentielt skræmmende for mennesker også."
Forskerne blev overrasket over, hvor hurtigt C. pneumoniae spredte sig til centralnervesystemet hos musene, da en infektion skete inden for 24 til 72 timer. Man mener, at bakterier og vira ser næsen som en hurtig rute til hjernen.
Selvom det ikke er sikkert, at effekterne vil være de samme hos mennesker, eller at det forårsager Alzheimers, er det alligevel vigtigt at følge lovende spor i forståelsen af denne almindelige neurodegenerative sygdom. Det skriver Science Alert.
"Vi skal gennemføre denne undersøgelse hos mennesker og bekræfte, om den samme mekanisme fungerer på samme måde," sagde St John.
"Det er forskning, som mange har foreslået, men endnu ikke afsluttet. Hvad vi ved er, at de samme bakterier er til stede hos mennesker, men vi har ikke fundet ud af, hvordan de kommer dertil."
Næsepilleri er ikke sjældent. Faktisk gør op til 9 ud af 10 mennesker det - for ikke at nævne en række andre arter (nogle mere dygtige end andre). Selvom de ikke er helt klare, bør undersøgelser som denne få os til at tænke os om, før man piller næse.
Fremtidige studier om de samme processer hos mennesker er planlagt - men indtil da foreslår St John og hans kolleger, at næsepilleri og plukning af næsehår 'ikke er en god idé' på grund af den mulige skade på beskyttende væv i næsen.
Et spørgsmål, som holdet vil undersøge, er, om de øgede aflejringer af amyloid-beta protein er en naturlig og sund immunrespons, der kan vendes, når infektionen bekæmpes.
Alzheimers er en utroligt kompliceret sygdom, hvilket fremgår af det store antal studier og de mange forskellige vinkler, forskere tager i deres forsøg på at forstå den - men hver undersøgelse bringer os lidt tættere på at finde en måde at stoppe den på.
"Når du er over 65 år, stiger din risiko markant, men vi ser også på andre årsager, da det ikke kun er alder - det er også miljøpåvirkninger. Og vi mener, at bakterier og vira er afgørende," sagde St John.
