Et nytopdaget system, kaldet MAL, har løst et over 50 år gammelt mysterium om, hvorfor blodtransfusioner nogle gange kan forårsage uventede komplikationer.
Forskerne har specifikt fundet løsningen på gåden om AnWj-antigenet, et protein på overfladen af røde blodlegemer, som en meget lille del af befolkningen mangler. AnWj-antigenet blev første gang observeret som fraværende i 1972 hos en gravid kvinde, der fik taget en blodprøve.
For første gang har forskerne nu kortlagt den genetiske årsag bag AnWj-antigenet og udviklet en test, der kan afsløre, om antigenet mangler.
Det rapporterer det finske medie Tekniikan Maailma.
Hvis en person, der er AnWj-negativ, modtager AnWj-positivt blod, kan der opstå en reaktion på blodtransfusionen. Den nye test kan derfor potentielt redde liv.
Forskerne opdagede, at hos AnWj-negative personer er der mutationer i det gen, som koder for proteinet Mal, hvilket førte til navngivningen af det nye blodtypesystem, MAL.
Over 99,9 procent af befolkningen er ifølge forskerne AnWj-positive. Manglen på dette antigen er sjældent medfødt, men det er forbundet med visse typer kræft og blodsygdomme. Kun få tilfælde er blevet dokumenteret gennem de sidste 50 år.
"Det har været en udfordrende opgave, da disse genetiske tilfælde er ekstremt sjældne," sagde Louise Tilley, som har arbejdet på AnWj-antigenet i to årtier og deltog i forskningsprojektet.
Nicole Thornton, en medforfatter til studiet, tilføjede: "Nu kan vi udvikle genetiske tests, der kan identificere patienter og donorer, som er genetisk AnWj-negative. Disse tests kan integreres i eksisterende genotypeplatforme."
De mest kendte blodtypesystemer er ABO- og Rh-systemerne. Med denne opdagelse findes der nu i alt 47 blodtypesystemer, der kan anvendes til at klassificere en persons blodtype.
Forskerne har offentliggjort deres resultater i det videnskabelige tidsskrift Blood.
