Stonehenge blev sandsynligvis opført som et projekt, der skulle samle mennesker fra hele det daværende Storbritannien, fremgår det af en ny arkæologisk undersøgelse.
Selvom der er fundet mere end 900 stencirkler i hele Storbritannien, havde Stonehenge en særlig betydning for de gamle samfund, ifølge forskerne. Monumentet spillede en vigtig rolle for både lokale beboere og migranter, der kom til fra andre dele af Europa.
Undersøgelsen, offentliggjort i tidsskriftet Archaeology International og omtalt af The Independent, bygger på nye opdagelser. Disse afslører, at den centrale altersten i Stonehenge blev transporteret hele vejen fra det nuværende Skotland – en rejse på over 700 kilometer.
Forskerne vurderer, at transporten af stenene krævede indsatsen fra hundreder eller tusinder af mennesker og tog op mod otte måneder. Rejsen var sandsynligvis en begivenhed i sig selv, med mulighed for fejring og festligheder, der tiltrak store menneskemængder for at deltage i det monumentale projekt.
Stonehenges arkitektoniske præcision, opnået ved at bruge kæmpemæssige sten hentet fra fjerne egne, tyder ifølge forskerne på, at monumentet tjente som en samlende kraft for fortidens befolkninger.
"Hver eneste sten i monumentet stammer fra fjerne områder, hvilket gør Stonehenge unik blandt de over 900 andre stencirkler i Storbritannien. Det antyder, at monumentet både havde en politisk og religiøs funktion – som et symbol på enhed blandt Britanniens folk og deres bånd til forfædre og kosmos," udtaler hovedforfatter Mike Parker Pearson i en pressemeddelelse.
En særlig sten, den monolitiske altersten, vejer over 6 tons og blev fragtet mere end 700 kilometer fra dens oprindelige placering. Undersøgelser af ligheder mellem Stonehenge og gamle stencirkler i Skotland viser, at de gamle samfund var langt mere forbundne, end man tidligere har troet.
Forskerne mener, at Stonehenge havde betydning for hele landet. Det var ikke kun et lokalt samlingspunkt, men også et sted, hvor folk fra fjerne egne deltog i transporten af de enorme sten over store afstande.
Tidligere studier har allerede vist, at de materialer, der blev brugt til at bygge Stonehenge – herunder bluestones og sarsens – blev hentet op til 150 miles væk. Under en genopbygningsfase mellem 2500 og 2020 f.Kr. blev alterstenen placeret centralt i monumentets hesteskoformede struktur, og de massive sarsens blev rejst som en ydre cirkel.
Monumentet blev designet med præcision i forhold til solens bevægelser og blev justeret til at markere vinter- og sommersolhverv. På vintersolhverv kunne en person stå midt i cirklen og se solen gå ned præcist gennem monumentets struktur – en detalje, der formentlig havde stor betydning for de gamle briter.
