Tidligere havde man opdaget denne egenskab hos en række pattedyr, herunder næbdyr og wombat, men forskerne forventede ikke, at det var så almindeligt. Det er dog stadig uklart, om evnen til at lyse i mørket har en specifik biologisk rolle for pattedyr.
Hvis du arrangerer en blacklight-fest i et naturhistorisk museum fyldt med udstoppede dyr, behøver du ikke bruge meget selvlysende maling. De fleste pattedyr vil nemlig lyse op. Det viser ny forskning ifølge HLN.
Kenny Travouillon, konservator i zoologi ved Western Australian Museum, kom frem til denne konklusion efter at have udsat 125 arter af pattedyr fra museets samling for ultraviolet lys.
Deres 'lys i mørket' var ikke begrænset til næbdyr og wombats, som for nogle år siden blev identificeret som fluorescerende arter. Hver gang de undersøgte en ny art, udsendte den grøn, blå, pink eller hvid farve under UV-lys.
For eksempel lyste den indre del af en rød rævs ører grønt. En isbjørn glødede som en hvid t-shirt under UV-lys, ligesom de hvide striber på en zebra og den gule pels på en leopard. Vingerne på en orange bladnæseflagermus blev til et hvidt skelet, mens dens pels glødede pink.
Denne videnskabelige undersøgelse viste, at fluorescens er til stede i halvdelen af pattedyrfamilierne.
"Vi opdagede, at fluorescens er udbredt blandt pattedyr. Områder, der viser fluorescens, inkluderer hvid og lys pels, pigge, knurhår, kløer, tænder og noget nøgen hud," skrev forskerne.
Den eneste pattedyrart, der ikke viste fluorescens på ydersiden, var dværgspinnerdelfinen. Men dens tænder var fluorescerende.
Hvad er fluorescens, og har det nogen funktion hos pattedyr?
Fluorescens opstår, når et stof som et protein absorberer UV-lys og derefter udsender lys med en anden bølgelængde og farve. Biologer har længe diskuteret, om denne fluorescerende glød giver en evolutionær fordel eller blot er et biprodukt af kemiske processer.
For eksempel er proteinet keratin, som findes i negle, hud, tænder, knogler, pigge, knurhår og kløer, fluorescerende. Men denne optiske egenskab kan være en tilfældighed i evolutionen.
Tag for eksempel den sydlige pungmuldvarp (Notoryctes typhlops), der lever under jorden. Dette er et af de mest lysende pattedyr på grund af dens særlige pels. Keratinen i dens pels kan være forhøjet for at beskytte mod slibende jordpartikler, og derfor kan dens fluorescens blot være en sideeffekt. Det antager forskerne i hvert fald.
"Det er stadig uklart, om fluorescens spiller en specifik biologisk rolle for pattedyr," lød det fra forskerne.
Men måske har det nytte for pattedyr, der lever om natten eller i tusmørket. Fluorescens kan gøre dem mere synlige i svagt lys, hvilket er nyttigt for parring eller forsvar af territorium.
"Fluorescens var mest udbredt og mest intens blandt nataktive arter," skrev forskerne i forbindelse med deres undersøgelse.
