Forskere gør skræmmende fund i toiletpapir

15/03/2023 10:03

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Giftige “evigheds kemikalier” er påvist i noget, vi alle bruger dagligt; nemlig toiletpapir.

I alt toiletpapir testet på University of Florida er der påvist giftige PFAS-kemikalier, ifølge ny forskning.

Det skriver The Guardian ifølge B.T.,

PFAS, der er en forkortelse af per- og polyfluoroalkyl-stoffer, består ifølge Sundhedsstyrelsen af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.

Forskerne bag studiet frygter, at toiletpapiret udgør en betydelig kilde til forurening af vandet.

- Toiletpapir bør blive betragtet som en potentielt stor faktor i, at PFAS ender i vandrensningsanlæg, fortæller de.

Det er uvist, om det kan have sundhedsmæssige konsekvenser, når man tørrer sig med toiletpapiret. Men dette er "absolut værd at undersøge", siger David Andrews, seniorforsker i Environmental Working Group.

- Jeg skynder mig ikke ud for at skifte mit toiletpapir, og jeg siger ikke, at folk skal stoppe med at bruge toiletpapir eller bruge mindre. Problemet er, at vi har identificeret endnu en kilde til PFAS, og det understreger, at kemikalierne er overalt, lyder det fra Jake Thompson, som er studiets hovedforfatter.

Forskerne har testet 21 store toiletpapirmærker fra Nordamerika, Vesteuropa, Afrika, Mellemamerika og Sydamerika - altså hele verden.

De påviste PFAS-niveauer er lave nok til at antyde, at kemikalierne bruges i fremstillingsprocessen.