Mennesket er den første højtudviklede art på denne jord. Sådan er den gængse forståelse i hvert fald. Alligevel har forskere fra NASA og University of Rochester sat spørgsmålstegn ved dette, selvom de på forhånd ikke troede på succes med deres studie.
Ikke desto mindre har forskerholdet helliget sig spørgsmålet: 'Eksisterede der allerede en højtudviklet civilisation før menneskeheden?'. Med det ønskede forskerne dog at besvare et helt andet spørgsmål. Hvor længe ville udenjordiske livsformer kunne genkende, at menneskeheden har levet på Jorden?
For selvom det synes absurd, kan det ikke fuldstændig udelukkes, at mennesker ikke er den første højtudviklede livsform på Jorden.
"Det er svært at svare på," sagde Gavin A. Schmidt, direktør for Goddard Institute for Space Studies hos NASA, og Adam Frank fra University of Rochester over for The Atlantic i forbindelse med deres studie.
Forskerne forklarede yderligere om en mulig glemt civilisation: "Hvis man ikke leder efter den, kunne man overse beviserne for dens eksistens".
I deres studie drejer det sig om et tankeeksperiment med 'astrobiologisk perspektiv' på menneskeheden og dens spor på Jorden. Over flere hundrede millioner år vil kun yderst svage spor på en tidligere civilisation være synlige. Akkumuleringen af sjældne metaller og radioaktive elementer og især tilpasningen af kulstof, kvælstof og energikredsløb kan indikere dette.
Dog ville kunstige materialer fra en tidligere civilisation være 'ekstremt usandsynlig at genkende', lyder det fra forskerne. Her henviser de til Antikythera-mekanismen, der er det eneste tilbageværende og dermed ældste af sin art, selvom dets eksistens kun ligger få tusinde år tilbage.
Palæobiolog Jan Zalasiewicz fra University of Leicester finder forskernes arbejde yderst vigtigt, men modsiger dog et punkt. Ifølge ham ville det være muligt, selv efter hundreder af millioner af år, at kunstige materialer stadig kan genkendes som dette.
"En geolog ville meget hurtigt genkende dem som noget ekstraordinært," forklarer han til The Atlantic.
Han mener, at en global civilisation ville have brugt enorme mængder af disse materialer, ligesom mennesker gør i dag med eksempelvis beton. Jo mere sparsommelig en mulig tidligere civilisation ville have været med deres ressourcer, desto mindre sandsynligt ville det være i dag at genkende dem.
Derfor kunne det ifølge studiet også være muligt, at menneskeheden, efter dens uddøen, stadig kunne genkendes i jordens klipper i flere millioner år og genkendes af udenjordiske livsformer, selvom de fleste spor med tiden ville forsvinde helt.
