I årtier har man troet, at det var urgamle planter. Men senere har forskerne opdaget, at noget ikke stemmer.
Lige nu læser andre
I årtierne mellem 1950’erne og 1970’erne kunne indbyggerne i den colombianske by Villa de Leyva til tider se præsten Padre Gustavo Huertas samle sten og fossiler i området.
Under en af sine gåture opdagede den fossil-elskende præst to små runde sten med et mønster af lange linjer, der lignede aftryk af et blad.
Flere årtier senere, i 2003, kategoriserede Padre Gustavo Huertas stenene som fossiler af den gamle planteart Sphenophyllum colombianum, der menes at være uddød for 251 millioner år siden i starten af Triasperioden.
Denne kategorisering vakte en vis forundring, da de runde fossiler kun er mellem 113 og 132 millioner år gamle, og plantearten ikke tidligere var fundet i denne del af verden.
Nu har denne diskrepans fået to palæobotanikere til at genundersøge fossilerne, som viste sig at indeholde en overraskelse. Det skriver den svenske udgave af Illustreret Videnskab.
Ifølge forskerne har de to sten, som i årtier er blevet anset som plantefossiler, slet ikke noget at gøre med planter.
Dette blev klart, da Fabiany Herrera fra Field Museum i Chicago og Héctor Palma-Castro fra National University of Colombia genbesøgte fossilerne, som blev opbevaret i et træskab på Universidad Nacional de Colombia i Bogotá.
Ved første øjekast så de cirka fem centimeter brede sten ud som planter, men forskerne indså snart, at noget ikke stemte.
“Efter at have fotograferet dem, tænkte vi, at noget var underligt,” forklarede Herrera i en pressemeddelelse.
“Når man undersøger dem i detalje, ser linjerne i fossilerne ikke ud som årerne i en plante – jeg blev næsten sikker på, at de sandsynligvis var knogler.”
Han kontaktede palæontologen Edwin-Alberto Cadena, der specialiserer sig i skildpadder og andre hvirveldyr, og han bekræftede, at linjerne i klipperne meget vel kunne være skildpaddernes skjold. Og ikke nok med det.
Ifølge palæontologen var fossilerne desuden overraskende små. Faktisk viste de sig at være så små, at de må have været relativt nyudklækkede skildpadder.
Ved at sammenligne fossilerne med både ældre og nyere skildpaddeskjold fandt forskerne ud af, at fossilerne kan stamme fra en uddød slægt af havskildpadder ved navn Desmatochelys padillai, som er en af de ældste og største skildpadder, der nogensinde har eksisteret.
De to små fossiler er kun cirka fem centimeter lange, men som voksne kan havskildpadderne blive op til 1,8 meter lange.
Forskerne mener, at skildpadderne var mindre end et år gamle, da de døde, hvilket gør det til et meget sjældent fossilfund, da knoglerne i de unge skildpadder er meget tynde og let kan gå i stykker.