En undersøgelse af en 27.000 år gammel pyramide har skabt kontrovers blandt arkæologer

I november sidste år blev der rapporteret om Gunung Padang-pyramiden, som forskere har dateret til at være op til 27.000 år gammel ved hjælp af kulstof-14-datering. Det betyder, at konstruktionen muligvis begyndte under den sidste istid.

Hvis denne datering er korrekt, vil det være en af de ældste menneskeskabte strukturer i verden. Til sammenligning er Göbekli Tepe i Tyrkiet, kendt som ‘verdens ældste tempel’, omkring 11.000 år gammelt. Den første egyptiske pyramide, Sakkara-pyramiden, er 4.600 år gammel.

En del arkæologer har dog sat spørgsmålstegn ved pyramidens alder. Det videnskabelige tidsskrift Archaeological Prospection, som offentliggjorde undersøgelsen i slutningen af oktober sidste år, og dets udgiver Wiley har indledt en undersøgelse, rapporterer Nature.

“Pyramidekonstruktion er ikke en nem opgave. Det kræver avancerede murerfærdigheder,” sagde en af undersøgelsens forfattere, Danny Hilman Natawidjaja, en geolog fra Indonesiens Nationale Forsknings- og Innovationsagentur (BRIN).

På grund af dette har påstandene mødt skepsis blandt kollegaer, da de ville ændre fundamentalt på vores forståelse af den menneskelige civilisation i området.

BRIN-arkæolog Lutfi Yondri mener, at hans forskning viser, at folk i området levede i huler for 6.000-12.000 år siden, hvilket er tusinder af år efter pyramidens angivelige opførelsestidspunkt. Ingen arkæologiske udgravninger fra denne periode har afsløret tegn på avancerede murerfærdigheder.

Arkæolog Flint Dibble fra Cardiff University undrer sig over, at undersøgelsen blev offentliggjort, som den blev. Han mener, at de præsenterede data er valide, men at konklusionerne om alderen ikke er velbegrundede.

På toppen af den uddøde vulkan Gunung Padang er der fem terrasserede stenstrukturer med støttevægge og forbindelsestrapper. Natawidjaja og hans kolleger undersøgte området med forskellige jordgennemtrængende teknikker for at afsløre, hvad der ligger under terrasserne.

De fandt fire lag, der repræsenterer forskellige byggeperioder. Den inderste kerne består af hærdet lava, som ifølge undersøgelsen er blevet omhyggeligt formet. De senere stenlag blev bygget oven på denne kerne og blev dateret ved hjælp af kulstof-14-datering af jordprøver taget mellem stenene.

Den første byggeperiode dateres til mellem 16.000 og 27.000 år siden, med senere tilføjelser for 7.500-8.000 år siden og det nyeste lag for 3.100-4.000 år siden.

Dibble kritiserer dog manglen på beviser for, at de begravede lag er menneskeskabte, snarere end naturligt skabte af erosion og bevægelser i klippen. Natawidjaja hævder derimod, at de søjleformede sten er for store og ordnede til at være naturligt dannede.

“Disse sten, hvoraf nogle vejer op til 300 kilo, er for pænt ordnede, formede og massive til at være blevet flyttet over store afstande af naturlige processer,” sagde Natawidjaja.

Undersøgelsens forfattere beskriver også en dolkformet sten, som de mener er et menneskeskabt artefakt på grund af dens regelmæssige geometri og unikke materialer. Dibble er dog skeptisk overfor, om disse sten er menneskeskabte, da der ikke er nogen håndgribelige beviser for det.

Bill Farley, arkæolog ved Southern Connecticut State University, sagde til Nature, at undersøgelsen ikke har frembragt beviser for en avanceret civilisation under den sidste istid. Mens jordprøverne fra Gunung Padang er korrekt dateret, indeholder de ingen tegn på menneskelig aktivitet, som f.eks. kul- eller knoglerester.

Baseret på arkæologiske fund menes overgangen fra jæger-samler-samfund til komplekse bosættelser at have fundet sted for omkring 11.700 år siden. Den ældste kendte by, Çatalhöyük i Tyrkiet, er 9.000 år gammel.

Archaeological Prospection iværksatte en undersøgelse sammen med sin udgiver Wiley for at afgøre, om undersøgelsen overholder Publiceringens Etiske Komités retningslinjer.

På trods af kritikken mener Farley, at Gunung Padang stadig bør fejres som et fantastisk og vigtigt sted i sig selv, uanset om det kan indgå i fortællingen om den menneskelige civilisations udvikling.

Natawidjaja håber, at uenighederne ikke vil skabe dårlig stemning i forskningsmiljøet. Han inviterer forskere fra hele verden til at komme til Indonesien og gennemføre yderligere undersøgelser af Gunung Padang.

“Vi ved meget lidt om vores egen historie som mennesker,” sagde Natawidjaja.