Da hans nærmeste tog sig af opgaven med at sortere i hans personlige ejendele, opdagede de et dokument, Beethoven havde skrevet et kvart århundrede tidligere. Et testamente, der bønfaldt hans brødre om at gøre detaljer om hans tilstand offentligt kendte.
I dag er det ingen hemmelighed, at en af verdens største musikere var funktionelt døv i midten af 40'erne. Det var en tragisk ironi, Beethoven ønskede, at verden forstod - ikke kun fra et personligt perspektiv, men også et medicinsk.
Komponisten overlevede sin læge med næsten to årtier, men næsten to århundreder efter Beethovens død satte et forskerhold sig for at opfylde hans testamente på måder, han aldrig kunne have drømt om. Det gjorde de ved genetisk at analysere DNA i autentificerede prøver af hans hår. Det skriver Science Alert.
"Vores primære mål var at kaste lys over Beethovens helbredsproblemer, som berømt omfatter progressivt høretab, der begyndte i hans midt- til slut-20'ere og til sidst førte til, at han blev funktionelt døv i 1818," sagde biokemiker Johannes Krause fra Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Tyskland.
Den primære årsag til høretabet har aldrig været kendt - ikke engang for hans personlige læge Dr. Johann Adam Schmidt. Hvad der begyndte som tinnitus i hans 20'ere, udviklede sig langsomt til en nedsat tolerance over for høje lyde og til sidst et høretab i de højere toner, hvilket effektivt afsluttede hans karriere som udøvende kunstner.
For en musiker kunne intet være mere ironisk. I et brev adresseret til sine brødre indrømmede Beethoven, at han var 'håbløst ramt'. Det var ikke kun høretab komponisten måtte håndtere i sit voksne liv. Fra omtrent 22-års alderen siges det, at han led af svære mavesmerter og kroniske tilfælde af diarré.
Seks år før sin død viste de første tegn på leversygdom sig. En sygdom, som mange længe troede var i det mindste delvist ansvarlig for hans død i den relativt unge alder af 56 år.
I 2007 antydede en retsmedicinsk undersøgelse af hår, der menes at have været Beethovens, at blyforgiftning kunne have fremskyndet hans død. I sidste ende kunne det endda have været ansvarlig for symptomerne, der kostede ham livet.
På grund af kulturen med at drikke fra blybeholdere og medicinske behandlinger fra den tid, der involverede brug af bly, er det næppe en overraskende konklusion. Denne seneste undersøgelse, der blev offentliggjort i marts sidste år, afviser dog teorien og afslører, at håret aldrig kom fra Beethoven i første omgang, men snarere en ukendt kvinde.
Vigtigere er det, at flere totter bekræftet som langt mere sandsynligt stammende fra komponistens hoved viser, at hans død sandsynligvis var resultatet af en hepatitis B-infektion, der blev forværret af hans drikkeri og adskillige risikofaktorer for leversygdom.
Hvad angår hans andre tilstande?
"Vi kunne ikke finde en definitiv årsag til Beethovens døvhed eller gastrointestinale problemer," sagde Krause.
På nogle måder står vi tilbage med flere spørgsmål om livet og døden hos den berømte klassiske komponist. Hvor fik han hepatitis? Hvordan kunne en tot af en kvindes hår passere som Beethovens eget i århundreder? Og hvad lå bag hans mavesmerter og høretab?
Givet at holdet var inspireret af Beethovens ønske om, at verden skulle forstå hans høretab, er det en uheldig afslutning. Selvom der var endnu en overraskelse begravet blandt hans gener.
Yderligere undersøgelser, der sammenlignede Y-kromosomet i hårprøverne med dem fra moderne slægtninge nedstammende fra Beethovens faderlige linje, peger på en uoverensstemmelse. Dette tyder på seksuel aktivitet uden for ægteskab i generationerne op til komponistens fødsel.
"Dette fund tyder på en ekstra-partern paternitetshændelse i hans faderlige linje mellem undfangelsen af Hendrik van Beethoven i Kampenhout, Belgien i ca. 1572 og undfangelsen af Ludwig van Beethoven syv generationer senere i 1770 i Bonn, Tyskland," sagde Tristan Begg, en biologisk antropolog ved University of Cambridge i Storbritannien.
Det kan være lidt mere, end en yngre Beethoven havde regnet med, i betragtning af den skæbnesvangre anmodning, han satte på papir. Aldrig ville han have drømt om de hemmeligheder, der blev bevaret, da hans venner og kolleger klippede håret af ham i kølvandet på den dystre mandag aften i 1827.
