Det konkluderer forskerne bag et samlestudie. I alt er 33 studier fra de sidste 20 år blevet opsummeret, som alle er baseret på billeder af hjernen taget med for eksempel en MR-scanner. Samlet set er det studier af over 30.000 børn i alderen 6 måneder til 12 år.
De fleste af studierne er udført på børn i USA, efterfulgt af Japan og Kina. Otte af studierne er fra europæiske lande som Tyskland og Spanien. Generelt finder forskerne negative effekter på hjernen, men også nogle positive. Det skriver Forskning.no.
"Både dem, der uddanner børn, og dem, der er omsorgspersoner, skal anerkende, at børns kognitive udvikling kan blive påvirket af deres digitale erfaringer," sagde professor Hui Li fra The Education University of Hong Kong, som var en af forskerne bag studiet.
Menneskers kognitive system er det, der behandler blandt andet minder, tanker og sprog. Forskerne fandt frem til, at skærmtid og -brug kan føre til ændringer i hele børnenes hjerner. Hjernen har fire såkaldte hjernelapper, som alle specialiserer sig i forskellige funktioner.
I studiet opsummerer forskerne, at børns brug af digitale skærme kan føre til strukturelle og funktionelle ændringer i alle disse fire hjernelapper.
Den mest sårbare er den forreste del af frontallappen, som gerne kaldes den tænkende hjerne. Dette er basen for vores evne til for eksempel at planlægge, løse problemer og regulere vores adfærd. Skærmtiden kan også ændre hjernens sammenkoblinger og netværk, skriver forskerne.
De fleste af de studier, som forskerne kiggede på, fandt altså negative effekter, som at meget skærmtid kan hænge sammen med dårligere sammenkoblinger i dele af hjernen, der er vigtige for sprog og kontrol.
Seks studier fandt dog positive effekter på hjernen. At spille videospil kunne for eksempel øge børns fokus og evne til at lære, hvilket igen potentielt havde en positiv effekt på hjernens udvikling.
Er det skærmen eller noget andet? Forskning.no har tidligere skrevet om en af forskningsartiklerne, som forskerne har inkluderet i samlestudiet. Amerikanske forskere studerede 47 børn og fandt ud af, at den del af hjernen, som støtter sprog, læsning og skrivefærdigheder, var mindre udviklet hos børn, der brugte meget tid på skærm.
Forskernes teori var dog ikke, at skærmen i sig selv bremser udviklingen i hjernen - de overvejede snarere, om skærmtiden kom i vejen for oplevelser, der kunne have styrket hjernenetværkene bedre.
Forskere ved NTNU fandt i et andet studie frem til, at børn, der bruger meget skærmtid, kan få vanskeligheder med at forstå følelser. Også de mener, at dette hænger sammen med, at skærmen stjæler tid, som ellers kunne være brugt på at være sammen med andre.
Det nye samlestudie kan ikke fastslå, at det er brugen af skærm i en tidlig alder, som faktisk fører til de observerede ændringer i børns hjerner, skrev forskerne. Samtidig konkluderer de, at digitale erfaringer påvirker børns hjerner både positivt og negativt. De er også klare på, at de ikke mener, at begrænset skærmtid er en løsning.
De mener snarere, at forældre og dem, der arbejder med børn, skal have hjælp til at navigere i dette landskab, og at politikere skal udvikle råd baseret på den tilgængelige viden, som kan sikre og forbedre børns hjerneudvikling i den digitale tidsalder, vi lever i.