Over hele verden er cirka 47 millioner mennesker ramt af demens. Tallet forventes at tredoble til 131 millioner i 2050. Det er sandsynligt muligt at forebygge ét ud af tre nye tilfælde ved at undgå ni risikofaktorer.
Dette er en af konklusionerne i et omfattende studie med bidrag fra 24 internationale eksperter på området. Studiet er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet.
De ni risikofaktorer er:
Lav uddannelse
Højt blodtryk i middelalderen
Overvægt i middelalderen
Høretab i middelalderen
Depression sent i livet
Diabetes sent i livet
Fysisk inaktivitet sent i livet
Rygning sent i livet
Social isolation sent i livet
Hvert tredje tilfælde af demens kan undgås
Baseret på omfattende befolkningsundersøgelser har forskerne for første gang kortlagt, hvor mange tilfælde af demens, der kan forebygges via de ni risikofaktorer. 35 procent af alle tilfælde af demens - svarende til hvert tredje - kan undgås, hvis alle faktorerne elimineres, ifølge studiet.
Til sammenligning skyldes 'kun' 7 procent en genetisk risikofaktor: ApoE type 4.
"Selvom en diagnose af demens ofte stilles senere i livet, begynder forandringerne i hjernen normalt flere år tidligere, mens risikofaktorerne virker gennem hele livet," sagde professor Gill Livingston fra University College London og hovedforsker bag studiet, ifølge ABC Nyheter.
"Vi mener, at en bredere tilgang til at forebygge demens, som reflekterer disse foranderlige risikofaktorer, vil være nyttig, da der bliver flere ældre og flere tilfælde af demens."
Uddannelse, høretab og rygning er mest afgørende
De tre vigtigste risikofaktorer er:
Kort uddannelse: Antallet af nye demenstilfælde forventes reduceret med 8 procent, hvis alle får uddannelse indtil de er 15 år gamle.
Høretab hos midaldrende: Hvis alle behandles for nedsat hørelse, kan det reducere antallet af demenstilfælde med 9 procent.
Rygning sent i livet: Hvis alle stopper med at ryge, kan det reducere antallet af demensramte med 5 procent.
"Der er ingen garantier"
I studiet forklarede forskerne, hvorfor de tre risikofaktorer er så vigtige:
Uddannelse skaber kognitive reserver, som gør det lettere at håndtere hjernens svækkelse
Ved at undgå høretab har man kognitivt set rigere omgivelser, hvilket også bidrager til reserven. Forskerne understregede dog, at forskningen stadig er i sin begyndelse
Rygestop er vigtigt for at reducere eksponering for giftstoffer samt forbedre hjerte-kar-sundheden, som også påvirker hjernens sundhed
Forskerne påpegede, at man kan blive ramt af demens, selvom man undgår risikofaktorerne.
"Der findes ikke-rygere med høj uddannelse og god hørelse, som får demens. Hvad kan de gøre? Ikke alle kan gøre noget ved risikofaktorerne. Og genetikken spiller en rolle. Vi kender stadig ikke balancen mellem livsstilsfaktorer og genetisk risiko," lød det.
