Vild med dans-vindere: Fantastisk og forfærdeligt

21/12/2020 12:07

|

Lukas Jepsen

Foto: TV2

Mest læste i dag

Årets Vild med dans har i flere omgange været noget anderledes end normalt, ikke mindst takket være coronavirus, men lørdag aften nåede programmet sin konklusion, da Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen blev kåret som vindere.

Årets finale i Vild med dans blev en dramatisk en af slagsen. Både med frustrationer og glædestårer.

Først var Silas Holst dybt utilfreds med dommer Jens Werners kommentarer, hvilket skabte en hel del drama efterfølgende, men størst af alt fra lørdagens program, var at skuespiller Merete Mørkedahl og den professionelle danser Thomas Evers Poulsen kunne kalde sig vindere af årets program.

Og det var et tydeligt rørt dansepar der kunne tage imod prisen.

Vemod, glæde og tomhed

” Det er fantastisk at sidde og kigge på det her trofæ, men det er jo også forfærdeligt, at det er slut,” – Udtaler Thomas Evers Poulsen ifølge SE og HØR, og Merete er enig med partneren.

” Man sidder med en følelse af vemod, glæde og tomhed, fordi nu har man givet alt man havde, og nu er det slut,”.

Det var især den professionelle danser der var rørt til tårer af begivenheden.

” Det er mange ting, men især de her mange ugers træning med Merete. Vi har knoklet og knoklet og knoklet,”

Udover det fine trofæ, og den fornemme titel som Vild med dans-vinder, har Thomas fortalt at sejren skal fejres med en ny tatovering. Han har i forvejen to i forbindelse med Vild med dans, og nu skal hans hattrick altså også kunne ses på kroppen.

” Det første, Merete sagde, mens vi krammede, var, at nu skal jeg have en tatovering,”