Skulle bare fikse vaskemaskinen: Så blev han mødt af klamt syn

11/05/2023 17:38

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com
Michael troede bare, at han skulle ud og fikse en vaskemaskine - men da han kom ud til kunden, viste det sig, at der var et helt andet problem.

Mest læste i dag

En reparationstekniker i Chile blev noget overrasket, da han blev tilkaldt for at fikse en defekt vaskemaskine. Da han kom frem til kunden og åbnede maskinen, fandt han nemlig en hel musefamilie, der kravlede rundt inde i vaskemaskinen.

Teknikeren, der hedder Michael, var naturligt nok overrasket over synet af de små gnavere og valgte at dele sin oplevelse på det sociale medie TikTok.

Efter han havde delt den, gik den viralt med over 2.1 millioner visninger og 3.600 kommentarer, skriver norske DinSide.

I videoen fortæller Michael, hvordan han fandt musefamilien efter at have demonteret dele af vaskemaskinen og åbnet kontrolpanelet.

- Det er de her "fyre", der er problemet. Kunden fortalte mig, at vaskemaskinen ikke tænder, og at en tidligere reparation ikke varede længe. Her ser vi årsagen til fejlen, siger han i videoen.

Da han ikke vidste, hvad han skulle stille op med de mange mus, spurgte han sine følgere på det sociale medie om råd.

Flere brugere skrev i kommentarsporet, at Michael skulle lade musene gå fri eller endda tage dem med hjem og opdrætte dem.

Mens andre var en tand mere aggressive i deres kommentarer og skrev, at han ikke måtte såre dem, da han også overvejede om de skulle aflives.

- Tænk ikke engang på at såre dem! Jeg elsker dem, lyder det fra en bruger.

Det er uklart, hvad Michael besluttede at gøre ved museproblemet.