Melder ud: Han forlader X Factor i aften

10/03/2023 10:26

|

Thea Andersen

Pressefoto: TV 2

Mest læste i dag

Han har hidtil ligget lunt i favoritfeltet til den samlede sejr – men efter sidste fredags liveshow, tror Danske Spils oddssættere nu, at Kristoffer er den næste, der bliver stemt hjem fra X Factor.

I sidste uges X Factor måtte Kristoffer overraskende nok en tur i farezonen, hvor han måtte synge en ekstra gang for at redde skindet – det havde han held med, men i aften slipper heldet op, forudsiger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter og X Factor-ekspert hos Danske Spil.

- Vi har kigget på statistikken, og vi har respekt for den. Og når først en deltager har været i farezonen, så er det svært at komme godt tilbage - derfor har vi nu Kristoffer som vores favorit til at ryge ud i aften, siger oddssætteren.

Han er dog ikke helt sikker i sin sag: For han sagde det samme for et par uger siden, da Nambahlou havde været i farezonen, og hun kom jo godt tilbage i sidste uge.

- Ja, det virker til, at én god performance på aftenen, kan redde deltagernes videre færd i programmet, siger han.

Han indrømmer dog, at det ikke er verdens nemmeste job at forudsige, hvad der sker, når deltagerne i X Factor fredag efter fredag går på scenen for at synge: Har de held med at synger sig ind i dommernes og danskernes hjerter? Eller går det dårligt, så de ryger i farezonen og måske helt ud ad programmet?

- X Factor giver os grå hår i hovedet for tiden. I sidste uge var kunderne klogere end os oddssættere. Vi satte vores odds en lille smule skævt, og så rendte kunderne med pengene, fortæller Mathias Reimer Larsen.

Når det så er sagt, så kommer han ikke uden om at sætte odds på deltagerne. Og de odds, som Danske Spil har sat på X Factor fortæller, at Kristoffer og Nambahlou ryger i farezonen, og at Kristoffer bagefter må forlade programmet, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Clara og Theodor kan til gengæld sole sig i sikkerheden om, at de er storfavoritter til at dyste om den samlede sejr. Men… som Mathias Reimer Larsen siger:

Vi må indrømme, at det her bliver sværere og sværere at forudsige, men det giver jo også en fed spænding, for alt kan ske, siger han.

Se med på TV2, fredag klokken 20.00.