Martin Brygmann scorer endnu et job i DR: Vært for lørdagsunderholdningen

01/02/2021 13:28

|

Lukas Jepsen

Foto: Danmark Griner/DR

Mest læste i dag

I sidste uge meldte DR ud at Tina Müller og Martin Brygmann skal være værter for dette års Melodi Gran Prix. Nu melder DR om et nyt job til den landskendte skuespiller.

Der findes vel knapt en dansker der ikke på den ene eller anden måde har set eller hørt om Martin Brygmann. Den 57-årige skuespiller har deltaget i utroligt mange ting, hvor størstedelen har været ganske familievenlige.

Udover at skulle være vært på Melodi Gran Prix på DR 1 den 6. marts, skal Martin Brygmann ligeledes være vært på et nyt program der har til opgave at få folk til at grine. En disciplin Brygmann må siges selv at have mestret.

Tanken med det nye program ved navn ’Danmark Griner’ er at alle danskere der måtte have lyst kan dele videoer af forskellige jokes, og DR søger lige nu netop denne slags klip.

”Film dig selv og dine børn, kone, far eller samlever, mens du fortæller en vittighed til dem.

Til et indslag i et nyt underholdningsprogram på DR1 med Martin Brygmann, hvor den danske humor er i centrum, samler vi nogle af de bedste, dummeste og sjoveste vittigheder fortalt af danskerne selv,”

Første episode ud af i alt seks planlagte, vil blive sendt på DR 1, lørdag den 13/2 klokken 21.00, og ifølge DR selv, vil den karismatiske skuespiller få besøg af kendte komikere, musikere og velkendte karakterer, der til sammen skal få Danmark til at grine.

Martin Brygmann selv, har endnu ikke kommenteret det nye job.