Landmand søger kærlighed: Niels flytter fra Stine

Lukas Jepsen — 13. nov 2020 14:16
Foto: Anders Brohus/TV 2

Stine har nu åbnet op, og sat ord på hvorfor Niels er flyttet fra hende

Det er ikke særlig lang tid siden Niels flyttede ind i Stines lejlighed i Aars, men nu flytter han ud igen. Hvert fald for en periode.

Stine og Niels så ud til at finde ægte kærlighed i TV 2´s Landmand søger kærlighed. Faktisk i sådan en grad, at de hurtigt besluttede sig for at de nu skulle bo sammen, det er der nu sat en midlertidig stopper for.

Niels, der for nyligt begyndte på rørlæggeruddannelsen i Aalborg, har besluttet sig for at flytte hjem til sine forældre.

Det skyldes de nye restriktioner i det nordjyske, hvor regeringen har opfordret til at borgere ikke krydser kommunegrænser.

Stine fortæller i et Instagramopslag, at Niels er taget hjem til sine forældre i det sydjyske, og at hun savner ham i hverdagen. Hun skriver følgende i opslaget.

Instagramopslaget

” Vi er stadig ramt af corona hverken Niels eller jeg, men fordi Nordjylland er lukket ned og dermed også Niels’ skoleforløb, har han valgt at tage hjem til sine forældre i det sydjyske på ubestemt tid. Siden vi lærte hinanden at kende for 6 måneder siden, er det kun ganske få dage, vi ikke har set hinanden. Derfor er det ret underligt, at jeg nu ikke ved, hvornår jeg ser ham igen, men som sagt skal vi ikke klage, da ingen af os jo er ramt af sygdom,”

Stine skriver ligeledes at det er en beslutning de to er blevet enige om, eftersom de ikke synes det gav mening at Niels skulle køre frem og tilbage over kommunegrænser, når nu regeringen har frarådet det.

Det har dog krævet lidt tilvænning for Stine. Billed-Bladet har været i kontakt med Stine, der udtaler følgende – ”Det er lidt surt, men sådan er det jo. Vi skal bare være glade for, vi ikke er syge,”

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder