Den 87-årige amerikanske tv-legende er død efter længere sygdomsforløb og indlæggelse med corona.

Hvis man er amerikaner kender man ham helt sikkert, men rundt om i resten af verden, ved mange også godt hvem den legendariske tv-vært Larry King er.

Larry King var første gang på nationalt amerikansk tv i 1978 i programmet ’The Larry King Show’ og blev senere vært på det verdenskendte program ’Larry King Live’.

Kendt som en af de dygtigste interviewere på den amerikanske tv-scene, har King været manden bag nogle af de største interviews, blandt andet med Vladimir Putin.

Dybt respekteret i branchen, er King en af de tv-værter der har modtaget flest priser for sit arbejde, og nåede desuden i løbet af det 87-årig lange liv at være gift hele otte gange, med syv forskellige kvinder.

I 2009 besluttede King at trække sig tilbage, efter godt 30 år på tv-toppen, ikke mindst på grund af et til tider dårligt helbred, da han blandt andet allerede i 1987 blev ramt af et hjerteanfald.

Senere måtte den nu afdøde tv-vært kæmpe med både lunge- og prostatakræft, og i 2019 lå han i et flere uger langt koma, efter et slagtilfælde.

Tidligere på måneden blev Larry King indlagt med corona, og til sidst tabte han kampen mod det dårlige helbred – Det oplyser Ora Media på Larry Kings officielle Twitterprofil.