Den danske sanger, Kevin ‘Bro’ Andreasen, der måske mest er kendt for sit Paradise Hotel-hit ‘Sydpå’, blev akut hentet med ambulance i weekenden.

Normalt er weekenderne, der hvor Kevin ‘Bro’ Andersen lever sit liv, men den forgangne weekend blev noget anderledes. Den populære popsanger oplevede pludseligt smerter i kroppen. Det endte med, at han blev hentet af ambulancen og kørt på hospitalet.

På en story på Instagram fortæller ‘Bro’ til sine 122.000 følgere, at han pludselig fik en følelse af, at han havde fået et los i kuglerne. Derfor tog han med det samme hjem til sin mor.

“Jeg er derhjemme, og det føles som om, at jeg fået et spark i løgene. Og jeg tager hen til min mor. Jeg ringer til skadestuen og fortæller om mine smerter og spørger, om jeg skal komme derind. De siger ja og tror, at det er blindtarmen,” skriver Bro på Instagram. Han fortsætter:

“Så kommer min mor ind og finder mig, hvor jeg bare sidder og kramper og savler. Så kommer ambulancen og henter mig akut, så kører vi på skadestuen, og jeg testes fra top til tå.”

Popsangeren kunne dog glæde sig over, at han hurtigt blev udskrevet efter den voldsomme oplevelse.

Bro fortæller ikke, hvad han akut blev ramt af. Derimod fortæller han, at lægerne mente, at han var rask, og at han kunne få lov  til at tage hjem igen.

Nu er Bro klar igen og i omdrejninger. Vi håber alle på, at vi kan få lov at opleve den populære sanger på diverse spillesteder og festivals til sommer.