Jes Dorph fyret: Her er de 18-20 år gamle sager der fældede ham

Lukas Jepsen — 06. jan 2021 10:18
Foto: Jes Dorph-Petersen/Jesdorph.dk

Den kendte og hvert fald tidligere højtelskede tv-vært er blevet fyret fra TV 2, efter en undersøgelse har afsløret to sager, med henholdsvis 18 og 20 år på bagen.

Det blev sent tirsdag aften meldt ud af TV 2, at Jes Dorph var uønsket som vært i mediet og at han derfor er blevet fyret.

Det er Politiken der oplyser at fyringen sker efter en ekstern undersøgelse i TV 2, der har afsløret to sager fra henholdsvis 2001 og 2003, hvor to kvinde journalistpraktikanter skulle have oplevet Jes Dorph som grænseoverskridende.

Kvinderne i de to sager har delt deres oplevelser og historier i forbindelse med sagerne, med advokat Yvonne Frederiksen, der har stået bag den eksterne undersøgelse sexisme og sexchikane på TV 2.

Jes Dorph har over for Politiken kommenteret sagerne.

I den første sag var en af de to journalistpraktikanter inviteret hjem til Jes Dorph af en kollega. Her skulle den nu tidligere TV 2-vært have presset sin hånd over munden på den unge praktikant, og ifølge hende var hun blevet tvunget til sex af Jes Dorph.

” Min hjerne eksploderer. De anklager mig for noget alvorligt, som ligger 20 år tilbage, og som jeg ved er løgn. Det kunne jeg aldrig finde på. Sådan er jeg ikke. Det er simpelthen en opfundet historie. Hvorfor finder hun på det har jeg ikke noget svar på, men jeg ved, at det der ikke er sket,”

Den anden sag, fra 2003, omhandler en anden journalistpraktikant der var inviteret hjem til Jes Dorph, han selv og en anden mandlig kollega havde været berusede og lagt op til sex med den unge praktikant. Det skete ingenting, men den tidligere praktikant fortæller i undersøgelsen at hun ikke tænkte på andet end at komme ud derfra.

Om hele forløbet skriver Dorph på Facebook:

” Jeg blev smidt ud af TV 2 for dengang at have opført mig på en måde, der ikke er forenelig med at være vært på TV 2 med henvisning til to indberetninger fra to tidligere medarbejdere. Og selvom der er helt centrale dele, jeg ikke kan genkende – og selvom vidner har støttet min forklaring – har advokatfirmaet og TV 2 alene valgt at lægge anmeldernes version til grund for afgørelsen,”

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder