George Clooney indlagt: Sultede sig halvt ihjel

Lukas Jepsen — 10. dec 2020 15:48
Foto: Shutterstock.com

Den megakendte Hollywood superstjerne og muligvis branchens mest sexede mand George Clooney blev indlagt, efter at han i en periode havde udsultet sig selv.

Det er dog ikke fordi superstjernen pludselig er blevet sindssyg eller haft en sammensmeltning.

Det store vægttab var en bevidst indsats fra den 59-årige skuespiller, med henblik på filmen ”The Midnight Sky”, hvor Clooney både er indehaver af instruktør- og hovedrolle.

I filmen, der er en science-fictionfilm produceret i 2020, spiller George Clooney en ensom, sygdomsplaget videnskabsmand, der forsøger at advare astronauter på vej tilbage mod jorden, om en katastrofe.

Den rolle krævede et større vægttab fra skuespilleren, og dette vægttab, på i alt 11 kilo, er ifølge manden selv grunden til at han blev diagnosticeret med betændelse i bugspytkirtlen.

Hårdt for kroppen, godt for filmen

” Jeg tror at jeg forsøgte for ivrigt at tabe mig for hurtigt, og jeg passede nok ikke godt nok på mig selv,” – Siger den verdenskendte skuespiller om indlæggelsen.

Ifølge Clooney selv, tog det flere uger før han rigtig var kommet sig, ovenpå indlæggelsen. Det er klart at sådan en oplevelse tager meget energi, og gjorde arbejdet som instruktør sværere, men han mener selv det gavnede skuespillet og hovedrollen.

” Vi var ude på en gletscher i Finland, hvilket gjorde det langt sværere at arbejde. Men det hjalp helt sikkert i forhold til arbejdet med min karakter. Det her er større, end noget jeg har gjort før, og det var hårdt at få det gjort, men det var sjovt,” – Udtaler han.

Filmen kan ses på Netflix fra den 23. december.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder