Selvom hun nu bor i Spanien, og har gjort det noget tid, er Fie Laursen ikke forsvundet fra det danske mediebillede, nærmere det modsatte. Nu melder hun så ud igen, og denne gang er det coronavaccinen der er i centrum.

Det er kun få dage siden at den 23-årige influencer havde ladt den sociale medie-pistol, og skød med skarp efter diverse danske kendisser der besluttede sig for at rejse til Dubai. Ikke mindst fordi, som hun fortalte, hendes morfar var en af de første 100 danskere der omkom efter corona.

Med det in mente skulle man tro Fie Laursen ville stille sig op forrest i køen, når der skal deles coronavacciner ud. Dette er dog ikke tilfældet, og nu har hun forklaret hvorfor.

Ifølge Fie selv skyldes hendes manglende tiltro til vaccinen at hun lider af angst, og har hørt lidt for mange skrækhistorier, særligt fra USA.

”Jeg har bare set mange konspirationsteorier om, hvad der kunne være i vaccinen, og set alt for mange videoer af folk, der spasmer 24/7 efter vaccinen og er blevet syge … Jeg er desværre blevet skræmt af vaccinen efter alle de skrækhistorier på nettet fra folk, der har fået den i USA,” – forklarer hun til SE og HØR.

Fie forklarer dog samtidig at hun ikke er modstander af vaccinen, men blot ikke selv tør at få den i øjeblikket.

”Jeg har angst, og det påvirker mine tanker på livet og ting, som det her. Så jeg er sikkert helt gal på den, og vaccinen er sikkert skidegod – min angst kan bare ikke klare tanken,”

Hun afslutter interviewet med SE og HØR ved at forklare, at hvis hendes angst tager af, vil hun intet problem have med at få vaccinen, men at hendes psyke lige nu ikke kan klare tanken.