En længe ventet skilsmissesag mellem superstjernerne Kim Kardashian og Kanye West, ser nu ud til, endelig, at gå i gang.

Rygterne og spekulationerne omkring de ultrakendte par, har nærmest ingen ende ville tage, og det viser sig nu – Ingen røg uden ild.

På trods af at mediedækningen af skilsmissesagen i høj grad har været spekulativ, mere end noget andet, og ofte bestod af informationer med lidt til intet indhold fra ’kilder tæt på parret’, lader det altså til at der har været noget om snakken – Det skriver blandt (mange) andre People Magazine og The Sun, der melder om en officielt skilsmissesag.

På trods af de meget få bekræftede informationer i hele forløbet, har der dog været flere sager, der over en længere periode har peget på at parret, der til sammen har fire børn, er ved at gå fra hinanden.

Kim og Kanye har eksempelvis ikke boet sammen siden i sommers, da den verdenskendte rapper havde en mindre offentlig nedsmeltning, og derefter flyttede til Wyoming, hvor et af parrets villaer befinder sig, og efterlod derved hustruen og de fire børn i Los Angeles.

Et af de største tegn på, at parret nu var ved at nå enden, var da det blev reporteret, at reality-superstjernen Kardashian, havde hyret et hold af skilsmisse advokater og finansielle rådgivere, da parrets formue samlet løber op over fire milliarder kroner.

Med henblik på hvor meget opmærksomhed hele skilsmissesagen har fået, uden på noget tidspunkt at have været bekræftet, kan det ikke udelukkes, ikke mindst på grund af de svimlende summer af penge der er på spil, at skilsmissen kan blive en yderst kompliceret, og ikke mindst mediedækket sag.